Onsdag 20. september 2017
Afrikaprojekt i udflytterbørnehaven Ellinge Strand
I udflytterbørnehaven Ellinge Strand med opsamling i Utterslev Kirkes Børnegård startede i går et månedlangt projekt med Afrika som tema.
Skrevet af Erik Fisker - 3. marts 2014, 13:43:53

 Det er den unge pædagog Mette som sidste år var udsendt i tre måneder for en NGO til Kumbali Kindergarden i Malawi, der har fået ideen. Fra børnehaven hvor hun arbejdede, har hun sendt billeder af de afrikanske børn, og hvert barn i udflytterbørnehaven har fået tilknyttet et af disse børn som venskabsbarn, selvfølgelig med forældrene som støtte.

– I de næste fire uger er der projekter om Afrika hver dag. Børnene er delt op i grupper på tværs af stuerne og det samme er pædagogerne, som organiserer værksteder og aktiviteter, som børnene i projekttiden skal nå at gennemgå. Det kan være geografi, levemåde, mad, leveforhold etc.

På den forholdsvis lange bustur til Ellinge Strand mellem Hundested og Frederiksværk, vil der blive læst afrikanske fortællinger og sunget afrikanske sange, fortæller pædagog Jan Lars Nielsen.

– Projektet afsluttes med en indsamlingsdag, hvor tøj, legetøj og andet pakkes i kasser og sendes til vores venskabsbørnehave. Optimalt bliver der undervejs bygget varige bånd mellem de to kontinenter. Hovedformålet er at øge børnenes viden om den glemte verdensdel og at øge kendskab og tolerance over for andre kulturer, slutter Jan Lars Nielsen.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter