Tirsdag 24. oktober 2017
Fra studieturen til Guatamala i Mellemamerika. Foto: HF-Centret Efterslægten.
Anderledes studietur – på spansk
Der er grænser for, hvor meget spansk man kan lære på to år – med mindre man overskrider nogle grænser. Det gjorde 2. A fra Efter­slægten, og det var intensivt, fortæller Emilie Steen Jørgensen fra Efterslægtens ”World Aid-klasse”.
Skrevet af Emilie Steen Jørgensen, 2. A ”World Aid-klassen”. - 24. marts 2014, 20:24:08

Spanskundervisning på Academía de Español Entre Volcanes i Antigua, Guatemala – langt fra Efterslægten. Skoledagen varede fra 8-12 hver dag, hvorefter vi hver især gik hjem og spiste frokost hos vores familier i Candelaria. Hver dag efter frokost var der udflugter til blandt andet den lokale kaffe- og macademiaplantage, samt en lille lokal landsby ved navn San Antonio. Også det lokale marked, som bugnede med frisk frugt og grønt i alle regnbuens farver, blev besøgt. Her mødte vi en del af lokalbefolkningen, og også her var humøret højt, og de små 25 grader varmede vores danske, vintertrætte kroppe. Alt sammen på spansk.

Dette var hvad der mødte os danske kursister, efter vi var blevet indlogeret hos vores værtsfamilier, som tog imod os med åbne arme – på spansk. Efter en god nats søvn og solopgangen over vulkanen Aqua var vi klar til dagens fire intensive spansktimer i Antigua, som lige skal siges at være den smukkeste by, jeg nogensinde har set og oplevet. Alt var farverigt, lige fra husmurene til de indfødtes påklædning, og stemningen var helt i top.

Men efter spansktimerne ventede endnu en udfordring: De følgende uger skulle vi arbejde fra 9-16.30 hver dag, med hjælp fra tre lokale håndværkere. Vi kendte kun projektet fra tilsendte fotos fra vores samarbejdspartner, Danish Volunteers, og der var stor forskel fra foto til virkelighed. Det, der mødte os, var allermest noget, der mindede om en baggård. Stedet var fuldkommen nedslidt, og jeg tror, at jeg snakker på alles vegne, når jeg siger, at vi blev overraskede over, hvor meget der egentlig skulle laves, da vi fik forklaret handlingsplanen. På spansk.

Læs mere om 2.A’s projekt i Guatemala i artiklen ”Vi gjorde…

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter