Da Fru – Z kom til Brønshøj
DSC_3483.jpg
Fru Z (th) med sin gode veninde Lene Buhl ved åbningen af det nye spisested. Foto: Allan Zeuthen
Lørdag i sidste uge åbnede Brønshøjs nye madhus på Frederikssundsvej 147, det blev et brag af en reception, hvor flere hundrede trodsede blæsevejret og kiggede forbi.

– Vi har fra tidlig morgen stegt, bagt og gjort klar til de mange gæster, i alt fik vi delt over 300 frikadeller ud, over 20 kg grisesteg samt hundredvis af stykker smørrebrød, så velbekomme, udtaler Fru Z alias Vibeke Lund Zeuthen. – Mit køkken er enkelt med udgangspunkt i den gode råvare, og vi starter tidligt. Allerede kl. 7 kan man komme forbi og få hjemmebagte boller eller havregrød. Senere kan man hente madpakken eller få en frisksmurt sandwich eller en sund salat og fra kl. 16 byder vi ind med dagens måltid til bare 75 kr. Så kan alle være med, slutter fru Z.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top