Det søde punktum – cupcake-workshop på Brønshøj Bibliotek
cupcakes.jpg
Der er ingen grænser for alle de forskellige cupcakes børn kan lave. Foto: Karin Gjødsbøl.
Børnebiblioteket har afholdt en række arrangementer, der har fokuseret på temaet MAD. Nu afsluttes mad-temaet med lidt for den søde tand i form af en cupcake-workshop.

Karin Gjødsbøl vil hjælpe børnene med at pynte tre cupcakes med alskens pynt, frosting, fondant og ising. Børnene kan tage kagerne med hjem i en flot pyntet æske og måske bruge dem til en dejlig ”spiselig gave”. Workshoppen foregår lørdag d. 5. april og der er tre starttidspunkter; kl. 10.00-10.40, kl. 11.00-11.40 og kl. 12.00-12.40.

Arrangementet henvender sig til børn mellem 8 og 13 år. Billetter til 30 kr. pr. stk./20 kr. for medlemmer af familie­klubben kan købes online via www.bibliotek.kk/brh og på Brønshøj Bibliotek

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top