Lørdag 23. september 2017
Fra Brønshøj til Paris med Team Rynkeby
Til juli skal 57-årige Kirsten Holm-Petersen fra Brønshøj ud på sit livs cykeltur
Skrevet af Erik Fisker - 24. marts 2014, 20:29:30

Godt 1200 km skal tilbagelægges til den franske hovedstad sammen med blandt andre musikeren Basim, socialminister Manu Sareen og fodboldspilleren Thomas Helveg og med det ene formål at samle penge ind til Børnecancerfonden.

– Som så mange andre har min familie også haft kræft tæt inde på livet. 200 børn rammes hvert år af kræft, og det er dejligt på denne måde at være med til at gøre en forskel. Jeg har aldrig cyklet så langt før, og jeg er utroligt glad for, at Team Rynkeby har udvalgt mig til at være med, siger Kirsten Holm-Petersen, der til dagligt arbejder som kommunikationsrådgiver.

Alt går ubeskåret til Børnecancerfonden

Inden turen den 4. juli går sydover, skal der trænes på de danske landeveje. Hver rytter skal i gennemsnit cykle 2500 km for at komme i form, og man skal lære både at ligge ”på hjul” og cykle med klik-pedaler – ligesom de rigtige cykelryttere. Og så skal der som sagt samles penge ind. Alle indsamlede midler går ubeskåret til Børne­can­cerfondens arbejde med at støtte forskning i børnecancer og hjælpe kræftramte børn og deres familier. Derfor vil man de kommende måneder se Kirsten Holm-Petersen med den karakteristiske gule trøje i Brønshøjs bybillede. Første stop var hos Marie D’issy, hvor indehaver Lis Rasmussen stoppede en stor seddel i indsamlingsbøssen.

– Det er svært at sige nej, når det handler om at samle penge ind til kræftramte børn, siger Lis Rasmussen.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter