Torsdag 19. oktober 2017
Udluftning og rengøring er med til at gøre bilen klar til den lyse tid. Foto: Falck
Gode Falck-råd til at gøre bilen forårsklar
De danske biler har gennem mange måneder været udsat for lidt af hvert, men med forårets komme er det tid til at gennemgå og klargøre bilen.
Skrevet af Erik Fisker - 4. marts 2014, 13:21:57

Heino Svenningsen, der er assistancechef i Falck, har en række gode råd til bilisten, der gerne vil have bilen gjort klar til foråret. – Det er altid en god idé at starte med en generel rengøring af bilen. Vinteren har været relativt mild, men der har været perioder med saltning af vejene. Derfor er det vigtigt at vaske saltet og grus af – både i hjulkasserne og på undervognen. Gå også lakken efter og få lukket eventuelle småskader, siger Heino Svenningsen.

En anden god idé er at benytte lejligheden til at kigge dækkene efter. – Loven foreskriver en mønsterdybde på mindst 1,6 millimeter, men Falck anbefaler minimum tre millimeter af sikkerhedsmæssige årsager. Få også tjekket dæktrykket. Og har man vinterdæk på bilen, så skal man skifte til sommerdæk, når der ikke længere er nattefrost, siger Heino Svenningsen.

Fakta:
Gør bilen forårsklar
Skift til sommerdæk
God udluftning og indvendig rengøring
Vask bilen grundigt
Små lakskader skal udbedres

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter