Søndag 23. juli 2017
Guldmedalje i økologi til EnergiCenter Voldparken
Køkkenet på EnergiCenter Voldparken har fået Fødevarestyrelsens flotte anmærkning - det økologiske spisemærke i guld.
Skrevet af Erik Fisker - 3. marts 2014, 13:45:38

Guldmærket gives kun til de køkkener, hvor alle råvarer som udgangspunkt er økologiske, og anerkendelsen har bragt køkkenet op på linje med prominente restauranter i København.

– Vores ambition for køkkenet har været at arbejde hen imod en fuld økologisk og bæredygtig tilgang til råvarer og produktion. Vi vil kun servere kvalitet. Vores motto er at have en økologiprocent tæt på 100, et madspild tæt på nul og en høj råvareudnyttelse. Derfor er det et kæmpe anerkendende skulderklap med det økologiske guldmærke fra Fødevarestyrelsen, siger køkkenchef, Martin Pihl.

Økologi med statsgaranti

Det økologiske spisemærke er en garanti for at køkkenets økologi er underlagt statslig kontrol. De fleste kender det røde Ø-mærke der er en garanti for 100 % statskontrolleret økologi, når man køber ind i butikker. Men for restauranter, caféer, kantiner og storkøkkener kan det være svært at opfylde betingelserne for, at alle råvarer og alle ingredienser altid er 100 % økologiske. Derfor har Fødevarestyrelsen indført det økologiske spisemærke i guld, sølv og bronze. Og her står køkkenet på EnergiCenter Voldparken altså øverst på skamlen.

Økologisk Folkekøkken – testet på børn

Guldmærket i økologi kommer som del i en større udvikling for køkkenet på EnergiCenter Voldparken. Køkkenet laver dagligt mad til 400 børn i daginstitutioner og starter et nyt økologisk folkekøkken op for bydelen. Her kan alle borgere i Brønshøj-Husum prøve maden fra EnergiCenter Voldparken med start 10. april og frem mod sommeren.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter