Søndag 22. oktober 2017
Foto: Johanne Carlsson
IF Stadion tabte overraskende til Amager SK
Unødigt nederlag til Stadion i et tæt opgør som Amager vandt med 23-22
Skrevet af Christian Ove Carlsson - 23. marts 2014, 16:42:33

Stadion startede som ventet med fuld fart og det tog Amager 6 min. at komme på måltavlen, da havde Stadion allerede scoret 3 gange. I det meste af 1. halvleg havde Stadion styr på kampen, og de virkede som om at de havde et gear mere, men en masse udvisninger til Stadion, gav Amager luft og de fulgte godt med. Stadion kunne gå til pause med en 9-11 føring.

I anden halvleg gik det så ned af bakke for Stadion, og ved stillingen 13-15 fik Stadions en 2 x 2 minutters udvisning for at brokke sig. Det udnyttede Amager og kæmpede sig tilbage i kampen og bragte sig endda foran med 20-18 med mindre end 10 minutter tilbage af kampen. I de sidste minutter af kampen virkede det som om at Stadion strammede ballerne, og det blev da også spændende til sidst, men i en rodet gang håndbold trak Amager det længste strå og vandt 23-22.

Stadion burde ikke have haft problemer i den kamp, og træner Thomas Schou kan ikke være tilfreds med kampen. Hjemmeholdet Amager som kæmper for at undgå nedrykning havde helt klart mere at spille for end gæsterne fra Stadion.

På lørdag spiller Stadion hjemme imod endnu et af de nedrykningstruede hold Sydhavsøerne, og der må det forventes at hjemmeholdet strammer sig an og viser bedre takter.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter