Tirsdag 24. oktober 2017
Madskolen styrker elevernes tværfaglige kompetencer og viden om mad og sundhed
På Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole producerer vi hver dag al maden fra bunden af sammen med fire-seks elever fra 4.-7. klasse
Skrevet af Tingbjerg Skole - 25. marts 2014, 12:45:15

Det betyder, at eleverne ser hvilke råvarer de forskellige retter indeholder og får kendskab til rigtig mange nye og kendte grøntsager m.m. Desuden får eleverne mulighed for at se, hvordan en rigtig fisk ser ud, da der oftest bestilles hele fisk hjem med hoved og hale. Hos os er fisk ikke bare fiskepinde og fiskefrikadeller.

Elevernes deltagelse i køkkenet er desuden med til at udvikle deres tværfaglige kompetencer. Arbejdet i køkkenet giver eleverne kompetencer som at omsætte vægt og mål til noget andet end bare tal på et stykke papir. Det giver pludselig også mening, at skulle kunne regne og læse, for ellers kan man ikke læse en opskrift og gange den op til de 270 portioner, som vi producerer hver dag.

Samarbejde og en god tone

I køkkenet bliver der ligeledes forventet, at eleverne tager ansvar for deres arbejdsopgaver og der er fokus på det gode samarbejde. Det er en vigtig kompetence, at kunne samarbejde i alle jobs og i køkkenet bliver maden ikke færdig til tiden, hvis man ikke kan samarbejde og det kommer til at gå ud over hele skolen, hvis maden er forsinket. Vi forventer ligeledes, at man taler pænt til hinanden og respekterer hinandens forskelligheder.

Sidegevinsten ved hele Madskolen er desuden, at maden smager bedre, når man selv har været med til at lave den. Vi ser ofte køkkenelever skovle mad ind ved frokosttid, som de ikke troede de kunne lide indtil de selv lavede maden. I år har vi også en stor tilslutning af udskolingselever og det skyldes helt sikkert, at de selv har været i køkkenet og har vænnet sig til de nye retter med masser af grøntsager, fibre og vitaminer. Det er dejligt, at opleve, at mange store elever også har fået øjnene op for at maden på skolen giver dem god energi til at klare en lang og krævende skoledag.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter