Fredag 21. juli 2017
Der er gang i spejderaktiviteterne hos Gyngemosespejderne. Foto: Kaj Bonne
Spejderhus søges
Pengene er der, men grunden mangler.
Skrevet af Mette Røhrmann Bau - 4. marts 2014, 13:28:07

I Tingbjerg har ildsjælen Kim Christensen i 2011 været med til at oprette spejdergruppen ”Gyngespejderne”, og det er ikke passion og drive der mangler i gruppen. Til gengæld mangler spejdergruppen plads. Gyngespejderne er en succes, men de er vokset fra deres lokale i Tingbjerg, og det er svært at finde et spejderhus.

”Hvis vi ikke kan få et sted at være, er konsekvensen, at vi ikke kan eksistere,” fortæller Kim Christensen, der er spejderleder og en af ophavsmændene bag Spejdergruppen.

”Da vi stod med 30 spejdere, kunne vi ikke være i vores lokale mere. Vi mangler indendørs plads og udendørs plads til bålarrangementer og andre gode spejder aktiviteter .”

Spejdergruppen har fået en henvendelse fra en mand, der gerne vil donere penge til en spejderhytte, men projektet falder til jorden, da spejdergruppen ikke kan få en af de ledige grunde i området stillet til rådighed.

”Det er ubærligt at se det hele gå i vasken,” fortæller Kim Christensen, der har været spejder i Tingbjerg siden han var barn i 1989. Selvom han er flyttet til Albertslund, er det stadig i Tingbjerg hans spejderpassion er.

”Jeg er vokset op med spejderminder herfra, og derfor er det vigtigt for mig at de unge her har spejdermuligheder.”

Ifølge Kim Christensen er det kritisk at spejdergruppen mangler plads, for spejderne falder fra igen.

”Det er en gave for Tingbjerg at have en spejdergruppe. Masser af børn og unge har mulighed for gode aktiviteter, så det er ufatteligt, at der ikke er bedre opbakning til at finde et sted til os. Vi står med ti motiverede ledere og masser af spejdere.”

 

Om spejdergruppen Gyngespejderne:
Gyngespejderne er en gruppe under Det Danske Spejderkorps.
Det Danske Spejderkorps er, i modsætning til de øvrige danske spejderkorps, ikke tilknyttet noget kirkesamfund, men er stadig forpligtet, i overensstemmelse med spejderbevægelsens grundprincipper. Spejdergruppen har specielt fokus på børn med specielle behov. Derudover kammeratskab og sammenhold. Spejderne tager duelighedsmærker, binder knob, spiller bold, laver samarbejdsøvelser, tager kniv- og/eller øksebevis eller tager på forskellige ture.

Vil du være spejder?
Gyngespejderne holder til på Ruten 16 i Tingbjerg
Der er møde hver mandag fra kl. 17:00 – 18:30
Alle børn i alderen 6-16 år er meget velkomne.

Du kan læse mere på www.gyngespejderne.dk 

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter