Torsdag 19. oktober 2017
1.b fra Nørre Gymnasium med deres beviser fra et gennemført tyskkursus på Goethe Institut Berlin. Foto: Marianne Møllgaard Madsen.
Sproglige udfordringer i Berlin
Den gule sporvogn suser forbi, indbydende butikker er placeret på rad og række og et mylder af forskellige mennesker går gaderne tynde
Skrevet af Marianne Møllgaard Madsen, 1.b Nørre Gymnasium - 25. marts 2014, 12:30:17

På hjørnet af en typisk storbygade i den tyske hovedstad Berlin ligger Goethe Institut Berlin. En tysk sprog- og kulturskole, der i de næste fem dage skulle være omdrejningspunktet for 13 tyskinteresserede elever fra Nørre Gymnasium.

Vi står foran sprogskolen, det er mandag eftermiddag og undervisningen skal til at begynde. Men det er en skoledag, som ligger langt væk fra de trygge rammer i klasseværelset på Nørre G. Med forventninger om en disciplinær tysk skole og en formel tiltale, samt en usikkerhed omkring undervisningens forløb, hersker en nervøs og spændt stemning. Vi træder over dørtærsklen, finder vej til det lokale, vi skal være i, og sætter os. Forløsningen sker, da lyden af en trampen fra et par høje hæle nærmer sig. Den tyske lærerinde Susanne Küster træder ind i lokalet, hvor tyske retskrivningsordbøger står klar på bordene. ”Nur deutsch” udtaler hun og påpeger, at al kommunikation de næste fire timer, og de resterende fem dage, naturligvis foregår på tysk.

 

I tysk glatføre

Efter en kort introduktion må vore forventninger falde til jorden: Fru Küster bliver til Susanne, og skolebænken udskiftes med innovative øvelser og lærerige lege. Uden undertekster eller muligheden for at spole CD’en tilbage, må vi slå ørerne godt ud i håbet om at kunne følge med, og uden danske ordbøger, må vi udnytte vores minimale ordforråd bedst muligt. Dette resulterer ofte i, at vi kommer på dybt vand, når opgaverne byder på diskussioner og sætninger. Ordet ”øh” er uden tvivl det hyppigste, og følelsen af at mangle tyske ord, hvilket sker mange gange, kan sammenlignes med Bambis allerførste tur på isen: Nybegynder, usikker og hjælpeløs. Dette styrker ikke ligefrem selvværdet, men på turen hjem med den tyske S-Bahn, blev en ufrivillig overhøren af en samtale mellem et tysk venindepar til dagens højdepunkt, da den ledte til en nogenlunde forståelse, og det hårde arbejde havde båret frugt.

Opholdet på sprogskolen og i Berlin var til tider en stor udfordring, tilnærmelsesvis den største i vores spæde tysk-karriere. Samtidig var det en øjenåbner: Hjemme på gymnasiet kan vi lære nok så meget teori, og slå nok så mange ord op i ordbogen, men i mødet med den tyske storby og sprogskolen, er det sproget i praksis, der er det vigtige.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter