Søndag 23. juli 2017
Nu er der mulighed for at fortsætte luksusbyggeriet ud i Utterslev Mose som her ved enden af Brønshøj Kirkevej. I baggrunden tårnet på Brønshøj Kirke og vandtårnet på Brønshøjvej. Foto: Kaj Bonne
Attraktive rækkehuse i Utterslev Mose
Københavns Kommune har opgivet at rense Utterslev Mose. Det meste af mosen fyldes op, og nye dyre ­rækkehuse skal ­tiltrække bedre ­skatteydere
Skrevet af Erik Fisker - 1. april 2014, 05:16:52

Der er lagt op til, at politikerne i Miljøudvalget i København i dag den 1. april beslutter at fylde omkring halvdelen af Utterslev Mose op med jord og byggeaffald, så der fortsat kan bygges liebhaverboliger med søudsigt. Det har vist sig, at udgifterne til rensning af mosen ville beløbe sig til omkring 1 mia. kr., som ikke kan findes i det kommunale budget. – Vi slår tre fluer med et smæk, siger miljøborgmester P. Amper. – Vi slipper for et miljøproblem, vi får større skatteindtægter og folk med flere penge kan også stimulere det skrantende handelsliv på Frederikssundsvej, siger han.

Klor i vandet

Samtidig med at Utterslev Mose gøres betydeligt mindre, vil der blive tilsat en lugtfri klorforbindelse til det tilbageværende vandområde. Dette skal rense vandet, fjerne lugten og samtidig begrænse mængden af irriterende insekter. Dette har dog vakt nogen bekymring hos Dansk Ornitologisk Fore­ning´s lokalafdeling på Brønshøj Kirkevej. – Hvis insekterne forsvinder, tror jeg også nogle af fuglene flyver væk. Og det bliver jeg ked af, men måske kan der opsættes bure, så vi fortsat kan høre og se fuglene, siger afdelingens formand, Lars Nørgaard Vogelsang.

EF

 

Utterslev Mose, som har naturlig oprindelse, er ca. 3 x 1 km og er et afveks­lende område af søer og holme med et rigt fugleliv. Oprindeligt var det en mose med en grøft i midten, men i 1930’erne blev den udgravet (som beskæftigelsesprojekt) og den nuværende park anlagt. De store gamle piletræer blev plantet ved den lejlighed.
Utterslev Mose er forurenet med blandt andet fosfor. På grund af spildevandsudledning er der en betydelig mængde organisk stof og fosfor i sedimentet på bunden af mosen.

 

Print artikel Print artikel
2 kommentarer til “Attraktive rækkehuse i Utterslev Mose
  1. Mette Marie Nielsen skrev:

    Er det en april snar eller en trist nyhed?

  2. Holm skrev:

    Hvis det er en 1.aprilsnar
    Har avisen en modbydelig form for humor, der næsten svarer til terrorisme!
    Men jeg håber det bare er meget sort “humor”.
    Fy for pokker!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter