Barnet skal skrives op til fritidsklubben
DSC04623.jpg
Kreativitet og musikalitet i fritidsklubben Smørhullet. Foto: Smørhullet.
Man skal selv sørge for at skrive dit barn op i den klub, man ønsker

– Hvis du vil være sikker på, at få tilbudt plads i en af klubberne i Husum i forbindelse med at dit barn starter i 4.klasse, skulle dit barn være skrevet op i en af klubbernes senest den 1. april, det sker nemlig ikke automatisk gennem pladsanvisningen. Jeg opfordrer til at forældre, der ønsker plads i en fritidsklub, henvender sig hurtigt til en af klubberne, siger Jesper Puch Hansen, der er leder af fritidsklubben Smørhullet på Smørumvej.

– Start i fritidsklub sker mellem den 1. maj og den 1. august i det år, hvor dit barn enten er fyldt 10 år eller har afsluttet 3. klasse, og det er en god idé at besøge nogle klubber sammen med barnet for at få et indtryk af, hvordan der arbejdes. Man kan godt skrive sit barn op i flere klubber, tilføjer Jesper Puch Hansen. – Hvis der bliver opskrevet flere børn i Smørhullet end vi har plads til, vil vi i samarbejde med Stafetten og Klub 348 fordele børnene mellem de 3 klubber på en måde så de kommer sammen med deres klassekammerater. Vi vil naturligvis også tage hensyn til søskende, tilføjer han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top