Tirsdag 24. oktober 2017
Ny på top ti er Skoda Octavia, der er blevet kåret til både Årets Bil 2014 og Årets Firmabil. Priser fra 199.000 kr. Foto: Skoda.
Bilsalget indledte 2014 med kraftig vækst
Bilsalget fortsætter med at vokse kraftigt. I februar kom 14.759 nye biler ud på de ­danske veje for første gang
Skrevet af Erik Fisker - 2. april 2014, 08:47:21

Det er rekord for februar og en stigning er på over 20 % i forhold til samme måned sidste år.

– Væksten fra 2013 fortsætter i det nye år med ekstra styrke, og det er imponerende i lyset af, at bilsalget i de seneste år har allerede har sat en række rekorder. Det er et historisk forandret bilmarked, og vi er i gang med en længe tiltrængt fornyelse af bilparken til gavn for både klima og sikkerhed, siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bil­importører.

Han forventer på baggrund af udviklingen i februar, at også 2014 bliver et godt år for bilsalget.

 

Varebiler også i fremgang

– Vi er kun to måneder inde i året, så det er alt for tidligt at tale om nye rekorder, men med den kraftige vækst i salget, vi har set indtil nu, samt nye modeller på vej, så forventer vi overordnet et positivt marked i hele 2014, siger Bent Mikkelsen. 1.920 nye varebiler betød, at varebilsmarkedet voksede med 13 % sammenlignet med februar 2013, og dermed fortsatte varebilerne fremgangen fra januar efter ellers, at have udviklet sig fladt gennem 2013. – Den kraftige vækst i varebilssalget hænger uden tvivl sammen med bedringen i dansk økonomi. Salget er i dag koncentreret omkring erhvervslivet og investeringslysten her giver basis for forventninger om meget positiv udvikling. Det giver optimisme for de kommende måneder, siger Bent Mikkelsen.

EF

 

Top 10 – personbiler – februar 2014

Mærke/model Antal
1 (1) VW UP 962
2 (5) Peugeot 107 678
3 (ny) Ford Ka 652
4 (2) Toyota Aygo 631
5 (16) Chevrolet Spark 597
6 (3) Peugeot 208 487
7 (8) Ford Fiesta 424
8 (20) Skoda Citigo 395
9 (10) Kia Picanto 380
10 (ny) Skoda Octavia 378

(I parentes er angivet placering i januar. Ny angiver, at bilen ikke var blandt de 20 mest solgte i januar.).
(Kilde: DDB)

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter