Borgerservice bringer ud
Borgerservice.jpg
Foto: Københavns Borgerservice.
Borgerservice er rykket ud af kontorerne og over på cyklerne

To tirsdage i maj cykler Københavns Borgerservice en tur til Brønshøj og du kan møde dem i Kulturhuset Pilegården. Kunne du bruge en hjælpende hånd til at få styr på NemID, sundhedskortet, din digitale postkasse og lignende? Som den første kommune i Danmark har København nu en mobil borgerservice, som går under navnet ”Borgerservice 2GO”. Tiltaget skal gøre det lettere for københavnerne at benytte sig af en række services enten på vej til eller fra arbejde, på shoppingturen – eller når de besøger deres lokale kulturhus. Når Bogerservice 2GO kommer til Pilegården kan du få udstedt samt lære at bruge NemID, få oprettet en digital postkasse og koble digital post til din E-boks. Du kan også blive klogere på selvbetjeningsløsninger, sygesikring, få udstedt et pas og få råd og vejledning til en lang række andre borgerservicerelaterede opgaver.
”Den mobile borgerservice tager udgangspunkt i borgeren. I stedet for at borgeren skal troppe op på borgerservicecentret, så møder vi nu borgeren inden de har brug for at kontakte os,” fortæller Kent Skytte, udviklingskonsulent i borgerservice, Københavns Kommune, til KL.dk.
Kig forbi Kulturhuset Pilegårdens café tirsdag d. 6. maj eller tirsdag d. 13. maj i tidsrummet kl. 10-14 og få en snak og hjælp til lige netop det problem, som du står med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top