Torsdag 27. april 2017
Da 2. verdenskrig endte på Bispebjerg Kirkegård
Skrevet af Bilal - 2. april 2014, 08:20:33

Jeg er netop blevet teenager, ung og nysgerrig. Forleden dag gik jeg en tur på Bispebjerg Kirkegård. Det gik op for mig at nogle af krigens modstandsfolk blev dræbt og endte deres dage i vores lokalområde – mine barndomsgader. Jeg fik lyst til at undersøge emnet nærmere. Hvem blev modstandsfolk, hvad lavede de og hvorfor døde de.

Modstandsbevægelsen i Danmark var et modspil til den tyske besættelse under 2. verdenskrig. I kampen mod tyskerne. I kampen mod tyskerne lavede de sabotage af fabrikker og bobmede flere jernbaner i et forsøg på at forhindre flere tyskere i at komme til Danmark via tog. De dræbte tyske nazister og likviderede stikkere. En af de danske modstandsgrupper hed BOPA, det var en af de største modstandsgrupper i Danmark. Mange af medlemmerne var unge studenter kun få år ældre end jeg.

 

BOPA

Medlemmerne af BOPA var unge, selvstændige og viljestærke. Det er i hvert fald den opfattelse jeg får, når jeg læser om de dræbte medlemmer. De deltog i at planlægge og udføre sabotage. I alt blev det til mere end 1000 aktioner f.eks. imod fabrikker, militære anlæg eller planlagt likvidering af stikkere. De fleste aktioner foregik i København. Der var også tale om store aktioner. Det betød at aktionerne var farligere og kunne koste deres liv eller fængselsstraf. BOPA havde mellem 125-175 medlemmer. Af dem blev 38 dræbt under en aktion eller direkte likvideret af tyskerne. Nogle valgte at tage deres eget liv, enten ved at skyde sig selv eller anvende en giftkapsel. De gjorde det for at beskytte de andre medlemmer af BOPA. De ville undgå at røbe deres planer eller hvem de andre medlemmer var og hvor de opholdt sig. De vidste nemlig, at de ville blive udsat for afhøringer og tortur, hvis de blev fanget. Sagt med andre ord var e tro mod modstandsbevægelsen og kammeraterne.

 

Døde for tidligt

Flere af BOPAS medlemmer var studenter i alderen 18-19 år. De var unge og burde have en fredelig og god ungdom. I stedet for kom de tidligt til at ligge på Bispebjerg kirkegård. Det var ikke fordi de var blevet gamle, – tværtimod. De døde efter min mening i en alt for tidlig alder. Men på en måde lever de stadigvæk, fordi andre mennesker får lov til at læse deres historie om hvorfor de blev dræbt i krigen. Når jeg går rundt i mine barndomsgader og på Bispebjerg kirkegård, så ved jeg, at her planlagde og kæmpede unge modstandsfolk med vilje og mod for de gader jeg fredeligt er opvokset i. Jeg ville ikke kunne holde til ikke at have en normal hverdag uden min familie. Derfor er de virkeligt Danmarks helte.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter