Torsdag 21. september 2017
Et aktivt udeliv om foråret og sommeren byder på flere farer, end når hunden ligger mageligt indendørs på et ægte tæppe. Foto: ef.
Det kan blive dyrt med en hund
Foråret er over os, og også menneskets bedste ven glæder sig til at få løbet vinteren af sig
Skrevet af Erik Fisker - 21. april 2014, 20:29:35

Men det kan ende med at blive en dyr affære, hvis man ikke har tjek på hundeforsikringen.

Omkring 70.000 nye hunde registreres hvert år til stor glæde og fornøjelse for mange danske familier. Men familiens bedste ven kan nemt blive en langt dyrere fornøjelse, end man lige havde tænkt på, hvis man ikke har styr på sine forsikringer. For selvom de fleste hundeejere frygter dyre dyrlægeregninger, er det langt fra alle, der har forsikret deres kæledyr mod sygdom.

– Mange hundeejere tror desværre, at den lovpligtige ansvarsforsikring dækker hunden i tilfælde af sygdom og ulykker. Men ansvarsforsikringen dækker kun de skader hunden laver på andre hunde, personer eller deres ting, oplyser Lise Agerley, kommunikationssdirektør i Alka.

 

Fatale konsekvenser

Er familiens bedste ven så uheldig at blive syg eller komme til skade, kan en tur til dyrlægen blive meget dyr.

– Hvis du skal til dyrlægen, kan regningen hurtigt ende på flere tusind kroner, hvis en ulykke er så slem, at hunden skal i akut behandling for at overleve. For nogle kan det betyde, at der ikke er råd til en behandling, og det kan give fatale konsekvenser. Der er eksempler på familier, der er nødsaget til at få hunden aflivet, hvis man ikke har råd til behandlingen, sig er Lise Agerley.

 

Sommerfarer for hunden

– Et aktivt udeliv byder på en hel del flere farer, end når hunden tilbringer det meste af dagen indendørs om vinteren. Når hunden render rundt i haven, på stranden eller i skoven kan det nemt føre til flåtfeber, algeforgiftning og bid fra andre dyr som hvepse og hugorme. Det kan kræve behandling hos en dyrlæge, fortæller Lise Agerley fra Alka.

De fleste hundesygeforsikringer dækker i et vist omfang udgifter til dyrlægen – dvs. undersøgelse og behandling, ophold på dyrehospital samt medicin som dyrlægen giver. Tandlæge­behandling og genoptræning ved alvorlige ulykker dækkes også i de fleste tilfælde. Der kan være krav til blandt andet dyrets alder og vaccinationer i forbindelse med køb af sygdomsforsikring.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter