Foredrag i Brønshøj Sognecenter
Forårets sidste foredrag i Brønshøj Sogns Menigheds­samfund afholdes tirsdag den 8. april, kl. 19.30 i Sogne­centret, Præstegårds Allé 5, hvor man kan møde den lokale digter og forfatter Lone Munksgaard Nielsen

Den 46-årige Lone Munks­gaard Nielsen kommer oprindeligt fra Vestjylland og har siden sin debut i 1993 udgivet 14 bøger, fortrinsvis for voksne. I år 2000 udkom Skæbnen og mig, som er digte for børn, hvor hvert digt blev fortolket med tegninger lavet af børn fra 5. og 6. klasse. De seneste 3 udgivelser er billedbøgerne Dino­saurus­pulveret, Vinden jeg kaldte Isbjørn og Nete og Mørket, der er illustreret af Hanne Bartholin og Knud Odde.

Aftenen indledes med oplæsning af poetiske billedbogstekster, og som fællessang synges en ny salme og en anden præsenteres. Endvidere vil der blive budt på et udvalg af digte for voksne, deriblandt Haiku fra bogen Rimgræs. Denne aften vil der også være mulighed for at købe billet til årets kirketur den 13. maj, der går til Høsterkøb Kirke i Nord­sjælland.

Alle er velkomne. Kaffe og brød 15 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top