Torsdag 27. april 2017
Helenes artikelbillede
Foto: Helene
Helene
Der skal ske noget sjovt
Skrevet af Helene - 8. april 2014, 09:04:10

Om morgenen glæder jeg mig til at se mine venner – og til at lære noget. Det er sjovest at gå i skole, når der sker noget anderledes. Som for eksempel da vi selv indrettede vores klasseværelse, og som for nylig, da jeg selv var til et stort, fælles elevrådsmøde. Det var sjovt. For mig er det vigtigste ved en god skoledag, at der er sket noget sjovt, og så kan jeg godt lide de kreative fag, og at være sammen med mine venner. Men for mig, er der hvor jeg lærer mest nok, når jeg arbejder individuelt med opgaverne – i mit eget tempo. Der hvor skolearbejdet er kedeligst, synes jeg, er når lærere er længe om at forklare.

 

Skoledigt af Helene

jeg var næsten helt henne ved skolen

den store røde bygning tårnede sig over mig,

man følte sig lille, som i et fængsel

havde aldrig lyst,

og ville heller aldrig få den

man ville blive ude,

blive hvor fuglene synger

uden den irriterende lærer, den klamme madpakke

og ikke mindst,

den modbydelige stemning,

ligeså modbydelig som i det røde helvede

ville blive væk,

sove et par timer ekstra,

ha det sjovt,

slippe for de klamme lyde

men jeg vidste godt inderst inde,

at dette uinteressante og trættende sted,

var både lærerigt og motiverende

så jeg mødte altid op

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter