Hvad kan du gøre for at bevare synet?
synet.jpg
Foto: Colourbox.dk
Foredrag og rådgivning i Kulturhuset Pilegården

Har du problemer med synet, eller kender du en der har? Øjenforeningen Værn om Synet holder et gratis foredrag med information og rådgivning om forskellige. Til foredraget kan du høre om nogle af de mest udbredte øjensygdomme. Du kan også blive klogere på, hvilke behandlingsmetoder, der findes, samt hvad du kan selv kan gøre for at forebygge. De emner, der bliver berørt til foredraget er eksempelvis alderspletter på nethinden, gråstær, grønstær, røde øjne, glaslegemesammenfald og nethindeløsning. Afslut­nings­vis er der naturligvis også mulighed for at stille spørgsmål til øjenlægerne. Du kan møde Michael Stormly Hansen, reservelæge på Øjenafdelingen på Glostrup Hospital, samt lægerne Tobias Torp-Pedersen og Ann Sofia Skou Thomsen.

Foredraget bliver holdt i Kulturhuset Pilegården tirsdag d. 22 april kl. 19.30.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top