Tirsdag 25. april 2017
mira i eu
Mira Kongsgaard Koefoed fik sammen med sine klassekammerater en oplevelse for livet, da hun prøvede en dag som parlamentariker i Europa-Parlamentet. Foto: Privat.
Mira fra Brønshøj indtog Europaparlamentet
-Og fik afprøvet sit franske
Skrevet af Dorthe Brandborg - 30. april 2014, 11:57:14

Mange danske unge føler sig som europærer, men paradoksalt nok oplever de samme unge danskere ofte, at opbygningen af EU samt spørgsmål vedrørende EU-politik er en fjern og uhåndterbar størrelse. Men for Mira Kongsgaard Koefoed fra Brønshøj, fik EU en ny betydning, da hun sammen med sine medstuderende på franskholdet og globaliseringsklassen på Hårslev Efterskole fik et lille indblik i arbejdet. Klassen har nemlig lige været en tur i Strasbourg, hvor de prøvede en dag som parlamentarikere i Europa-Parlamentet
-Jeg fik snakket med nogle andre unge fra andre europæiske lande. Det var meget spændende at diskutere med andre unge, og arbejde med de emner, som vi havde forberedt hjemmefra.
Det var også spændende at være i den store sal, hvor de store europæiske debatter og diskussioner finder sted til hverdag mellem de rigtige medlemmer af Europa­parla­mentet. Turen styrkede sammenholdet på efterskolen endnu mere.
Jeg fik også øvet mit franske, hvilket var både udfordrende og sjovt, men også et af formålene med turen, fortæller Mira.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter