Ny biografklub for de allermindste
biogiraffen2.jpg
Foto: Kulturhuset Pilegården.
Indtil nu har der især været filmoplevelser at hente for det voksne publikum i Kultur­huset Pilegården. Tirs­dag d. 1. april åbner en for de mindste

Konceptet er ganske enkelt; den første tirsdag i hver måned bliver der vist en serie udvalgte små film for de mindste børn i alderen 1-3 år. Der er to forestillinger: Den første starter kl. 9.00 og den næste forestilling er kl. 10.00. Hver forestilling varer ca. 30 minutter.

Biografklubben bliver skudt i gang i tæt samarbejde med Gitte Toftager fra Vuggeriet. Målgruppen er især lokalområdets dagplejer og vuggestuer, som får sig en god udflugtsmulighed i Pilegår­den, men alle er velkomne. Det eneste man skal gøre for at holde sig opdateret er at tilmelde sig BioGIRAFFENS nyhedsbrev på Kulturhuset Pilegårdens hjemmeside www.pilegaarden.kk.dk. Den enkelte forestilling tilmelder man sig også på kulturhusets hjemmeside.

BioGIRAFFEN bliver en klub, hvor hver forestilling er tilpasset lige præcis de 1-3 årige. Der er ikke andet i lokalet, som kan friste eller forstyrre, og der er mulighed for at trække sig ud i kulturhusets café, hvis det bliver for overvældende for et barn. For mere info kan man kontakte Liselotte Søderlund på mail: soeder@kff.kk.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top