Sprogets milepæle
Sprog-bog-15-14.jpg
Trine Kjær Krogh og Helle Iben Rylander har udgivet bogen Sprogets milepæle. Foto: Kaj Bonne
Trine Kjær Krogh fra Brønshøj er medforfatter på ny bog

For en måned siden udkom bogen Sprogets milepæle på Dafolos forlag. En bog, der svarer på spørgsmålet: Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling?

Der var stor efterspørgsel og interesse på bogen. I fredags var over 100 mennesker mødt op til bogreception i Bystævneparken i Brønshøj, hvor de to forfattere Trine Kjær Krogh og Helle Iben Rylander holdt en åben forelæsning om bogen.

”Vi giver folk et konkret indtryk af bogen ved at fortælle om baggrunden for bogen og om selve indholdet,” fortalte Trine Kjær Krogh, der har været Brønshøj borger i 24 år. Sidste år udgav de to forfattere bogen Sprogtilegnelse i en inkluderende perspektiv, som Gyldendal valgte at gøre til månedens bog i den pædagogisk bogklub.

Sprogets milepæle er primært skrevet til dagplejere, sundhedsplejersker, pædagoger og børnehaveklasseledere. Grupper, der kan være i tvivl om, hvad de kan forvente, at et barn kan sprogligt på et givent alderstrin. I bogen præsenterer de to forfattere en række milepæle, der er baseret på udenlandsk og dansk forskning. Milepælene kan bruges til at vurdere om det enkelte barn har behov for støtte til den sproglige udvikling.

”Der har ikke været noget samlet materiale, der giver det overblik før nu. Så vi er rigtig glade for bogen,” fortalte trine Kjær Krogh.

Du kan læse mere om bogen på www.dafolo.dk/­sprogetsmilepæle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top