Søndag 22. oktober 2017
Succes med guitaren
Peter Skjerring fra Brønshøj spiller med Thorbjørn Risager & The Black Tornado
Skrevet af Mette Røhrmann Bau - 2. april 2014, 08:40:12

Den 40-årige Peter Skjerring fra Brønshøj er guitarist i det succesfulde band Thorbjørn Risager & The Black Tornado. Bandet er et af de mest udkom i sidste uge med deres ottende album ”Too Many Roads”. Sidste år spillede bandet blandt andet i Pilegården.

”Vi har selv produceret pladen denne gang. Vi er blevet et voksent orkester, der kan tage de rigtige beslutninger, og resultatet er blevet virkelig godt,” fortæller Peter Skjerring, der er i fuld gang med releaseturnéen. I sidste uge spillede bandet i Odense og i Amager Bio.

 

Drøm i opfyldelse

Peter Skjerring har spillet fast i bandet de sidste fire år. Og det er ikke bare Peter selv, der hylder resultatet af den nye plade. Anmeldelserne vælter ind fra forskellige medier. Flere steder med 5 ud af 6 stjerner – ”Blæsende fed dansk blues”.

”Det er en drøm, der går i opfyldelse. Vi er nok Dan­marks mest turnerende band. Vi spiller i større eller mindre klubber og på masser af festivaller i Danmark og i udlandet. For mig er det ikke successen i sig selv, men muligheden for få lov at spille så meget musik så muligt,” fortæller Peter Skjerring, der har spillet musik, siden han var 10 år gammel. Han roser sit band.

”Vi er unikke. Vi er et band med otte medlemmer, men det vi producerer er en organisme. Vi er meget tætte, og det kan publikum mærke på både musikken og på os.”

 

100 årlige livejobs

Peter Skjerring er uddannet på Center for Rytmisk musik og bevægelse. I dag lever han af at spille musik i bandet, ligesom han underviser lidt ved siden af.

”Musik er noget af det vigtigste i mit liv. Det er svært at beskrive, hvad det betyder for mig. Men jeg finder en stor glæde i at lave lyd og producere et produkt, som jeg kan rejse med.”

På hjemmefronten har Peter Skjerring kone og to børn, og det er selvfølgelig en udfordring at have så mange spillejobs ude af huset.

”Det er et vilkår i vores familieliv. Noget vi fra starten vidste, og derfor er det en positiv udfordring,” fortæller Peter Skjerring, der ikke er den eneste i bandet, der har børn. Bandets medlemmer har i alt 15 børn til sammen.

Mange danskere kender muligvis Thorbjørn Risager og band, uden selv at vide det. Med de rå bluesarrangementer akkompagnerer bandet nemlig den populære Nykreditreklame ”Book en Blå Time” på TV.

 

Fakta

Thorbjørn Risager & The Black Tornado blev dannet tilbage i 2003. Hovedpersonen Thorbjørn Risager satte sig i spidsen og begyndte at skrive sine egne sange. En klar profil med blues, soul og rootsrock tegnede sig. Og han var ikke et sekund i tvivl om, hvordan bandet skulle lyde. En gammel B.B. King-plade gjorde udslaget: Stor lyd med blæsergruppe. Sådan blev det, og det otte mand store orkester består stort set af de samme musikere, som da de tog fat på de første øvesessions for mere end ti år siden.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter