Fredag 21. juli 2017
Selma Svensson bød selv alle medlemmerne velkommen. Her hilste hun på Lis Søkvist, der er revisor i Fællesrådet For Omsorgsarbejde for Brønshøj-Husum og Utterslev. Foto: Dorthe Brandborg.
Vi mangler mænd!
Fællesrådet For Omsorgsarbejdet holdt fest
Skrevet af Dorthe Brandborg - 30. april 2014, 12:01:02

Den røde løber var rullet ud, og de inviterede havde fundet det fineste skrud frem, da Fællesrådet for omsorgsarbejde i Brønshøj-Husum og Utterslev afholdt deres 55 års fødselsdagsfest i det smukke Moltkes palæ i Dr. Tværgade i København.
-Fællesrådet for omsorgsarbejde er en pensionistklub, hvor vi afholder en masse aktiviteter – herunder hyggeklubber, yoga, undervisning i engelsk, skovture, samfundsorientering, kortspil, rejser til udlandet og kulturelle arrangementer, fortalte Jørgen Kølle, der medlem af bestyrelsen og en af de få mænd, der er engageret.
-Vi kunne godt bruge nogle flere mænd, men de er der måske ikke, kvinder bliver jo ældre end mænd, sagde Jørgen Kølle, der også kunne oplyse, at tilmeldingerne til Fællesrådet for omsorgsarbejde oftest sker fra mund til mund.
Med 29 år som bestyrelsesformand for Fællesrådet for omsorgsarbejde er Selma Svensson er vaske ægte i eksempel på en lokal ildsjæl. Hun har gennem 38 år været med til at kæmpe for at andre borgere i bydelen får et rigere og mere indholdsrigt liv. Og det var da også Selma Svensson, der havde stået for invitationerne til de 130 medlemmer, hvoraf de 110 havde takket ja, til at fejre Fællesrådet for Omsorgs­arbejde med en fin middag med koldrøget laks, helstegt kalvefilet med tilbehør og profiteroles serveret med chokoladesauce og vaniljeis.
Under middagen underholdt sanger og skuespiller Arne Lundemann med kendte slagere, og bagefter var der kaffe og drinks i de tilstødende gemakker.
– Medlemmerne har kun betalt et lille beløb, mens resten af pengene til festen kommer fra støtteforeningerne, fortalte Selma Svensson, mens hun lagde de sidste bordkort ud på de runde borde.
-Jeg vil gerne have folk til at sidde, så de kommer til at lære nogle nye mennesker at kende, tilføjede hun, inden hun gik ud for at give de sidste instrukser til tjenerene og bød velkommen.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter