Søndag 25. juni 2017
Victorias artikelbillede
Foto: Victoria
Victoria
Undervisningen skal være aktiv
Skrevet af Victoria - 8. april 2014, 09:07:02

Det, jeg glæder mig mest til om morgenen, er at se mine klassekammerater. Ligesom Helene kan jeg også godt lide når der sker noget lidt anderledes – som for eksempel da vi malede klasseværelset. En god skoledag for mig er når nogen gør eller siger noget, man bliver glad af – sådan noget, man kan huske når man kommer hjem. Eller når undervisningen har været aktiv, og ikke bare handlet om at arbejde i bøgerne. Og så er frikvartererne noget af det sjoveste. Det kan påvirke mig meget, hvis stemningen i klassen har været dårlig. Så jeg kunne godt nogen gange ønske mig at vi havde flere aktiviteter som rystede os sammen.

 

Skoledigt af Victoria

Jeg står af min

grønne cykel, kigger op på skolen

jeg har aldrig tænkt over at den var

så stor

Næste år skal jeg være her endnu mere

Jeg går ind af døren

jeg kan se børnene

de er som voksne

der kommer for sent på arbejde

Jeg kan høre klokken

alle løber frem og tilbage, som på Hovedbanegården

jeg går igennem hjemkundskab

der lugter af klam, gammel lasagne

Læreren er begyndt

at snakke, stemningen er dårlig

jeg kan se mine venner

de tager noter

jeg skynder mig ind og sætter mig

Alle stirrer på mig,

med de der blikke der dræber, så slutter timen

jeg løber ud af klassen

Yes! Vi har fri

Da jeg kommer hjem

er det første jeg gør

at kaste mig

i min bløde sofa, der minder mig om paradis.

– hjemme.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter