Onsdag 20. september 2017
Foto: Christian Ove Carlsson
Brønshøj ansætter ny træner
Brønshøj Boldklub har ansat den 37-årige A+ træner og talentchef i HB Køge Carit Falch som ny cheftræner. Han tiltræder den 1. juli, hvor divisionsholdet genoptager træningen efter sommerferien.
Skrevet af Christian Ove Carlsson - 24. maj 2014, 00:12:22

”Carit er en rigtig spændende træner. Han er den helt rette mand til at videreudvikle divisionsholdet og løfte arven efter Bo Henriksen”, udtaler sportschef Thomas Ibsen , Brønshøj Boldklub. ”Der har været mange spændende emner på bordet, men min mavefornemmelse siger helt klart, at med Carit Falch ved roret går vi en spændende tid i møde.”, understreger sportschefen.

” Udover det sportslige lægger vi i Brønshøj Boldklub stor vægt på det menneskelige aspekt”, fortsætter Thomas Ibsen.” Derfor er vi helt sikre på, at Carit Falch både kan videreføre de værdier, der præger klubben og samtidig sætte sit eget præg på udviklingen. Vi bestræber os hele tiden på at blive bedre, og han kommer med nye og spændende ideer”, slutter sportschef Thomas Ibsen, Brønshøj Boldklub.

”Cheftræner i Brønshøj Boldklub er mit drømmejob”, understreger Carit Falch. ”Hidtil har jeg trænet unge talenter i HB Køge, Hvidovre IF og i FC Nordsjælland, men nu får jeg mulighed for at træne mit eget hold. Det har jeg stræbt efter. Jeg ser Brønshøj Boldklub som en klub, der har sin egen kultur. Men kan mærke det på spillerne, og deres engagement på banen. Det er et rigtig godt hold, der har klaret sig fantastisk her i foråret. Jeg har været træner for to af Brønshøjs spillere , Mikkel Nøhr Christensen i HIF og Emil Berggreen i FC Nordsjælland.

”Jeg har tiltro til, at jeg kan komme ind og bygge videre på det, som Bo Henriksen har skabt”, siger Carit Falch videre.” Førsteholdet er flagskibet i en fodboldklub. Vi skal gå forrest og trække de andre med. Det vil jeg arbejde på, og jeg har samtidig et godt netværk med kendskab til de mange talenter rundt omkring. Jeg glæder mig til opgaven”, slutter Brønshøj Boldklubs nye cheftræner Carit Falch.

Carit Falch er A+ træner og talentchef i HB Køge. Han har tidligere trænet de unge talenter i Hvidovre IF og i FC Nordsjælland, hvor han også scoutede spillere og analyserede modstanderholdene det år, hvor FCN blev Danmarksmester.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter