Torsdag 17. august 2017
Christian Barrett har 25 års jubilæum
Skrevet af Erik Fisker - 28. maj 2014, 14:21:36

Filialdirektør Christian Bar­rett kan på onsdag den 28. maj fejre, at han har været ansat i Arbejdernes Lands­bank i 25 år. Han holder reception på dagen, kl. 14-16 i filialen i Landemærket 8 ved Rundetårn. Christian Barrett har i ni år været filialdirektør i Arbejdernes Landsbanks afdeling i Brønshøj men har nu rykket til Indre By.
Christian Barrett har i mange år været et særdeles skattet medlem – og revisor – i Erhvervsklubben ”Hveps­ene”, der på mange områder støtter arbejdet i og omkring Brønshøj Boldklub. Hans store interesse for fodbold har også betydet, at han har afløst Per Bjerregaard som formand for amatør­afdelingen i fodboldklubben Brøndby.
Christian Barrett er både vellidt og respekteret i Brønshøj-Husum og er blevet en kendt person, ikke mindst indenfor fodboldkredse hvor han og banken har været sponsor og arrangør bag blandt andet den årlige kåring af Årets Idræts­præstation og Årets idrætsleder.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter