Fredag 18. august 2017
Testbilen med den selvrensende lak til højre. Foto: Nissan.
Første testbil med lak, der afviser snavs
Nissan Note er den første testbil med nanolakering, der kan gøre bilvask overflødig
Skrevet af Erik Fisker - 13. maj 2014, 20:33:26

Bilfabrikken Nissan er begyndt at teste en ny lakteknologi, som afviser mudder, regn og dagligdagens snavs, så ejerne måske aldrig mere behøver at vaske deres bil. Den specialfremstillede lak, som afviser vand og olie/fedt er anvendt på en helt ny Nissan Note for at skabe verdens første selvrensende bil.
Med henblik på at vurdere den specialfremstillede laks effektivitet i hverdagen vil ingeniørerne på Nissan Technical Centre Europe teste den selvrensende Note under forskellige forhold i de kommende måneder.
Nissan er den første bilproducent, der anvender teknologien Ultra-Ever Dry® til bilkarrosserier. Ved at danne et beskyttende luftlag mellem lakken og omgivelserne, som effektivt sætter en stopper for, at stående vand og sprøjt fra vejen danner snavs på bilens overflade.

Måske en fremtidig løsning
Det er ikke første gang, at en ”selvrensende” teknologi er blevet anvendt på Note. Bilen er allerede udstyret med en vaske- og tørrefunktion til bakkameraet. Systemet bruger vand og komprimeret luft til automatisk at holde linsen fri for snavs, og sikre at sikkerhedssensorerne på Note fungerer under alle forhold.
Indtil nu har lakken, som markedsføres og sælges af UltraTech International Inc®, klaret sig godt ved almindelig brug, som f.eks. regnvejr, opsprøjt, frost, slud og stående vand. Der er på nuværende tidspunkt ingen planer om, at teknologien skal anvendes som standard på modellen, men Nissan vil fortsat overveje lakteknologien som en fremtidig løsning.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter