Torsdag 27. juli 2017
Jacob Berthelsen scorer kampens eneste mål Foto: Christian Ove Carlsson
Hvepsene bød på kolde fadøl, pølser og 3 point på kontoen
Brønshøj – Vendsyssel 1-0 (0-0)
Skrevet af Christian Ove Carlsson - 17. maj 2014, 21:22:51

Brønshøj tog lørdag eftermiddag imod Vendsyssel i Nordic Bet ligaen, og gæsterne havde inden kampen lagt op til at skulle holde nullet så længe som muligt. Det kom også til at holde stik i 88 minutter. Første halvleg var en rodet affære og det var sparsomt med flot spil.

Hjemmeholdets Jesper Christjansen var halvlegens højdepunkt med flot aggressivt fight og var her, der og allevegne. Efter et kvarters spil var gæsterne tæt på at komme på måltavlen, da Emil Berggren var tæt på at score i eget mål efter et hjørnespark hvor han ved bageste stolpe prøvede at sparke væk, han ramte dog bolden helt skævt og var heldig med ikke at fumle bolden i eget net.

Efter en lille halv times spil var gæsterne tæt på igen, men hovedstøds forsøget røg tæt forbi mål. Efter 67 minutter blev Dalgaard skadet, men blev dog på banen i 5 minutter inden han måtte lade sig udskifte med Andreas Granskov. Kampen så ud til at slutte uden scoringer til stor fortrydelse for størsteparten af de 762 fremmødte , men Jacob Berthelsen ville det anderledes, og efter 88 minutter steg han til vejrs forrest i feltet og headede flot hjørnesparket over en sagesløs Mads Aastrup i Vendsyssel målet.

I dommer Jørgen Daubjerg Nielsens  tillægstid var Hvepsene tæt på at smide sejren væk, men en klasse redning af Dannevang redede holdet, og de 3 point kom i hus. Hvepsene har i foråret fået 27 ud af 30 mulige point og en målscore på 19-5. Ganske imponerende. Allerede på onsdag tager de lokale helte så til HB Køge, som i weekenden meget overraskende ude tabte 2-0 til bundproppen Marienlyst.

 

Mads Aastrup spræller forgæves i Vendsyssel målet

Mads Aastrup spræller forgæves i Vendsyssel målet

Hjemmeholdets fans i jubel efter Jacob Bethelsens scoring

Hjemmeholdets fans i jubel efter Jacob Bethelsens scoring

Jan Juul Jørgensen og  Finn Ryberg ser tilfredse ud efter kampen

Jan Juul Jørgensen og Finn Ryberg ser tilfredse ud efter kampen

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter