Søndag 23. juli 2017
Ja til demokrati og miljø, nej til EU
Skrevet af Niels M. Uldall, Folkebevægelsen mod EU – Brønshøj-Husum og Magnus Falko, Folkebevægelsen mod EU – Vanløse - 13. maj 2014, 20:16:00

I nr. 19 af Brønshøj-Husum Avis udtaler Britta Thomsen (S), at hun ”ikke forstår, at nogen stemmer på kandidater, der ikke aktivt vil bidrage til et europæisk samarbejde”. Britta kan ikke mene dem fra Folkebevægelsen mod EU, liste N ved EU-parlamentsvalget. De går nemlig alle ind for samarbejde i Europa og Verden, og det fremgår klart af vores grundlag. Blot skal samarbejde være demokratisk, og det er EU ikke. Britta siger, at EU arbejder ud fra ’nærhedsprincippet’, altså så nært på borgerne som muligt. I Folkebevægelsens Brønshøj-Husum og Vanløse-komitéer vil vi påpege, at dette ikke holder vand.
Konkret ser vi det fx i, at en gensplejset majs er på vej til at blive godkendt af EU-kommissionen, selvom et flertal af landene er imod. Og fra denne sommer må solcreme til børn under tre år igen indeholde to parabener, som har været forbudt i Danmark. Det har EU besluttet, selvom stofferne er hormonforstyrrende.
Angående den foreslåede EU-patentdomstol står Danmark ganske rigtigt udenfor, hvis det bliver et Nej, men dels kan danske virksomheder stadig oprette europæiske patenter ved et Nej, dels truer Patent­dom­stolen sundhed, miljø og demokrati. Domstolen står nemlig uden for Folketingets og Højesterets demokratiske kontrol og skal alene tage hensyn til det pågældende patent, ikke samfundets almene interesser. Dette advarer både Retsplejerådet og Clement Salung Petersen, lektor i immaterialret ved Københavns Universitet, om. Miljøorganisationen NOAH anbefaler direkte at stemme nej.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter