Mandag 24. juli 2017
ABC Cykling giver motionister mulighed for at køre cykelløb som de noget mere øvede. Foto: Anders Pedersen.
Prøv at køre cykelløb som eliten
ABC Cykling tilbyder motionsklasse for cykelentusiaster
Skrevet af Erik Fisker - 6. maj 2014, 11:30:25

Søndag den 11. maj arrangerer cykelklubben ABC fra Voldparken et nyt cykelløb for cykelentusiaster, der kunne tænke sig at køre et ’rigtigt’ cykelløb på 78 km på samme rute som eliten, og hvor trafikken holdes tilbage for ryttere. Deltagerne får således oplevelsen af at køre cykelløb på præcis de samme præmisser som de danske elitecykelryttere. I løbets øvrige klasser er danske cykelryttere bredt repræsenteret lige fra børn under 11 år til den danske elite. Det vil således være muligt at opleve de bedste danske cykelryttere på ruten samme dag.
Cykelløbet afholdes i Sigerslevøster den 11. maj, samtidig med ABC’s årlige løb for eliten og øvrige licensryttere. Men som noget nyt i år indføres en motionsklasse for cykelentusiaster, der kunne tænke sig at køre et cykelløb på samme rute. Ruten er 19,5 km lang og skal køres igennem 4 gange, i alt 78 km, med start kl. 10.31. Start og mål er ved Smedevej 27 i Sigerslevøster, og motionsfeltets nr. 1, 2 og 3 præmieres.
Tilmelding kan ske på e-mail til loeb@abc-cykling.dk med angivelse af navn og alder (mindst 16 år). Startgebyret på 150 kr. overføres til Arbejdernes Landsbank 5331 0386853 med angivelse af navn senest 7. maj. Ved færre end 20 tilmeldte forbeholder ABC sig ret til at aflyse motionsklassen. Det er en forudsætning for at deltage, at man anvender racercykel og godkendt cykelhjelm.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter