Tirsdag 26. september 2017
Pygmæen Pigwi & stemmen, der blev væk
Skrevet af Erik Fisker - 13. maj 2014, 20:38:45

Kulturhuset Pilegården byder inden længe lokale institutioner velkommen til en workshop & koncert med den vocal’n’drum-gruppen Skrub­berne. En sprudlende koncert med masser af trommer, funky junglerap, dans og bevægelse.
Der var engang en Pygmæ ved navn Pigwi. Hun mistede sin smukke stemme og måtte drage ud i junglen sammen med sin bedste ven Wubba for at finde den igen. Sammen med stifinderen Wubba må Pigwi liste sig gennem junglen, narre sig forbi de tumpede krokodiller, finde den cool medicinmand og bøje sig i støvet for den snobbede Dronning Kalimba, før de begge kan vende tilbage til Pygmæ-stammen til den overraskende finale og store bananfest.
Stykket er især for de 4-6 årige institutionsbørn og billetter koster 25 kr. pr. barn. Der er to forestillinger: Onsdag 21. maj kl. 9 og kl. 10. Institutioner kan tilmelde sig hos Rytmisk Center på tlf. 33 26 07 54.
Arrangeret i samarbejde med Kulturrygsækken & Copenhagen Kids.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter