Skolereformen (BYOD)
Skolerne er nøglen til at blive tilpasset det samfund vores politikere gang på gang omtaler som konkurrencesamfundet. Dette samfund skal skolen også tilpasses, og i den forbindelse var jeg til et møde på Brønshøj Skole omkring implementering af den kommende skolereform. Den konkurrerende skole skal digitaliseres, og for at dette kan lade sig gøre, skal […]

Skolerne er nøglen til at blive tilpasset det samfund vores politikere gang på gang omtaler som konkurrencesamfundet. Dette samfund skal skolen også tilpasses, og i den forbindelse var jeg til et møde på Brønshøj Skole omkring implementering af den kommende skolereform.
Den konkurrerende skole skal digitaliseres, og for at dette kan lade sig gøre, skal der indkøbes it-udstyr så alle kan være med. Jeg blev derfor bekendt med udtrykket bring your own device (BYOD). Det betyder at børn i skolen medbringer deres eget It-udstyr. Disse devices skal være en del af alle børns skoledag august 2014. Men er det ikke i strid med intentionen om at folkeskolen skal være gratis, hvis man bruger BYOD metoden? Det er også blevet gjort frit for den enkelte skole at bede forældrene om at give deres børn et device med i skole, uden at forældrene føler sig tvunget af skolen, lyder det i et svar fra undervisningsminister Christine Antorini (S).
Det kan undre mig man anvender BYOD, når man udmærket er klar over, at skolerne skal stille udstyr til rådighed for alle elever ultimo i august 2014 ifølge økonomiaftalen med KL for 2012.
Der blev gjort opmærksom på at dette kunne ligne en spareøvelse, men at det ikke er dét. Der blev også gjort opmærksom på, at jo flere der ikke kan have devices med, jo flere penge skal der tages fra andre børn, så der kan blive købt devices. Hvilke andre børn det er ved jeg ikke, men stakkels dem. Forsikringen er intet problem, da det er forældrenes egne der dækker også selvom det er staten der har et behov for børnene har dem med. Derudover er det helt gratis at gå i skole i Danmark.
Systemets svigt bliver som sædvanligt lagt ud på forældrene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top