Søndag 22. oktober 2017
Trafikinformation til Nykredit Copenhagen Marathon 2014 den 18. maj
Når det 35. Nykredit Copenhagen Marathon skydes i gang søndag den 18. maj kl. 9.30 på Islands Brygge, bliver det med rekorddeltagelse og et internationalt elitefelt af kaliber
Skrevet af Erik Fisker - 13. maj 2014, 19:39:18

14.000 løbere vil fylde Københavns Indre By og brokvarterer og af disse vil mere end 20 pct. være udenlandske gæster. Selve ruten er spærret for trafik i tidsrummet fra kl. 7.00 – 16.00, og det medfører ændringer i trafikken i flere bydele. Bilister kan krydse ruten via en række trafiksluser forskellige steder i byen.

 

VEJLUKNINGER OG TRAFIKOMLÆGNINGER
For at give de 14.000 danske og udenlandske deltagere i dette års Nykredit Copenhagen Marathon et godt og sikkert løb den 18. maj, er den 42,195 km lange rute fra Islands Brygge gennem Indre By og brokvartererne lukket for al biltrafik mellem kl. 7.00 og 16.00.

 

Ruten lukkes for trafik mellem en og to en halv time inden første løber passerer gaden, og åbnes igen så hurtigt som muligt efter sidste løber, dog tidligst mellem kl. 15.00 – 16.00. Derudover kan omkringliggende veje blive berørt i form af ensretning eller omdirigering af trafikken efterhånden som rutevejene lukkes.

 

Alle ændringer og omlægninger er nøje planlagt for at undgå at beboere spærres inde i deres boligområder. Der vil dog enkelte steder være risiko for kødannelse, men Hjemmeværnet er tilstede og gør deres bedste for at holde trafikken kørende så problemløst som muligt.

 

TRAFIKSLUSER
Under løbet vil bilister udelukkende kunne krydse ruten via tre trafiksluser der er placeret i følgende gader: Fredensgade (Nørrebro), Holmens Kanal (City) og Nørre Farimagsgade (City).

Find præcis information om vejlukninger gade for gade, ensretninger og omdirigeringer i de forskellige bydele på www.copenhagenmarathon.dk/trafikinfo

 

—————————————————————————————————————–

 

Det er 35. gang at løbet bliver afholdt og deltager antallet steget fra 995 i 1980 til 14.000 her i 2014.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter