En nordjyde med kærlighed til Brønshøj
Arne Lybech har skrevet bogen ”Da hvepsene stak og pigtråden fængede i Brønshøj”

Der er langt fra Aalborg til Brønshøj, men ikke desto mindre har nordjyden, Arne Lybech, skrevet en bog om Brønshøj.
Interesse for København og bydelene har siden barns ben været noget, der har optaget den 62-årige Arne Lybech og interessen for Brønshøj begyndte, da han som dreng samlede fodboldkort fra havregrynskasser.
-Jeg spiste meget havregryn, men det irriterede mig, at jeg aldrig kunne få stillet hele Brønshøj Boldklubs hold. Det var et stort problem for mig, og jeg forsøgte at få min mor til at købe mere havregryn, så jeg kunne få samlet dem alle. Men lige meget hjalp det. En dag gik jeg sammen med en kammerat ved lodsepladsen, og der fandt jeg pludselig en havregrynsboks med de spillere, jeg manglede. Jeg husker, jeg tog kassen med hjem og den blev vasket nænsomt med sæbe og børste, fortæller Arne Lybech, der derefter begyndte at sværme for København og bydelene.
-For mig har der altid været to bydele, der især har interesseret mig, og det er Brønshøj og Vesterbro.
Jeg følte aldrig, at jeg kom til en bydel, når jeg kom til Brønshøj, men at det var en by for sig. Jeg har altid tænkt, at her kunne jeg tænke mig at bo, fortæller Arne Lybech, der dog har valgt det nordjyske og i stedet besøgt København og omegn et hav af gange.
-Bogens er et erindringsskriv hvor omdrejningspunkt er Bella Bio, Bellahøjhusene, Ipsens Kaffebar, de første pigtrådsorkestre og så bliver der fortalt om gamle dyder og fodbold. Jeg har brugt Facebook til at komme i kontakt med Brønshøj borgere for at få dem til at give et bidrag til historien, fortæller Arne Lybech, hvis bog udkommer Grundlovsdag den 5. juni.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top