Søndag 23. juli 2017
Mohamed Hamod overrækker Kulturprisen 2014 til Leif Pedersen. Foto: Kaj Bonne.
Leif havde tårer i øjnene
Musikkens bagmand i Brønshøj- Husum fik bydelens kulturpris
Skrevet af Dorthe Brandborg - 20. juni 2014, 11:42:26

Det var en meget overrasket og rørt Leif Pedersen, der i lørdags modtog Brønshøj-Husum Lokaludvalgs Kulturpris 2014 på 10.000 kroner, for at have gjort en kæmpe indsats for musiklivet i bydelen og især for jazzen.
-Min kone og jeg var ellers ved at gå, men hun holdt mig hen i to timer, da hun vidste, jeg ville få prisen, fortæller Leif Pedersen, og bad sin kone Ina om et lommetørklæde for at tørre et par glædestårer væk.
-Det betyder utrolig meget for mig med den pris, forsikrer Leif Pedersen, der for 25 år siden stiftede Brønshøj Jazzklub – en klub hvor han stadigvæk er aktiv, men hvor han for 10 år siden trak sig som formand.
-Jeg har haft et godt liv med musikken. Jeg har nok været med til at arrangere i omegnen af 3000 koncerter, og jeg arrangerer stadigvæk. Det har givet en dejlig kontaktflade til både lokale og udenlandske musikere. Jeg har rejst næsten verden tynd for at arrangere og lytte til jazzmusik, siger Leif Pedersen, der også går under navnet ”Kræmmer Leif”.
Prisvinderen holder af al god musik, men især er det den folkelige jazz, der har optaget ham mest.
Han spiller ikke selv, men kan da klimpre lidt på klaveret, som han siger.
-Jeg holder mig til det, jeg er god til, og det er at arrangere, forsikrer den glade prisvinder.

En velbesøgt Kulturdag
Mange borgere lagde vejen forbi den årlige Kulturdag på og omkring Brønshøj Torv, og vejret viste sig fra sin bedste side. Ved åbningen ag Kulturdagen takkede formanden for Brønshøj-Husum Lokaludvalg de mange frivillige, der havde lagt tid og kræfter i det, der viste sig at blive en både hyggelig og festlig dag.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter