Onsdag 20. september 2017
Tamra Rosanes. Foto: Pernille Greve.
Sommerfest ved Grundtvigs Kirke
Find dit lette sommertøj frem for på lørdag den 21. juni fra kl. 9 til 16 er der sommerfest på den store græsplæne ved Grundtvigs Kirke
Skrevet af Dorthe Brandborg - 10. juni 2014, 11:58:24

Alle kan være med, og der er underholdning og aktiviteter for enhver smag. Dette års musikalske hovednavn er Tamra Rosanes, Danmarks ukronede country dronning. Hun er hoppet på Rockabilly-toget og har forenet sine musikalske kræfter med Olsen, Den Skaldede Kok og Morten Wittrock. De spiller på den store scene kl. 14.30.
Så er der premiere på kirkens børneteater, Stjerneteatret’s nye forestilling ’Ali Baba og røverne’. Over 20 børn har gennem hele foråret øvet teater og viser denne lørdag hele repertoiret med sang og musik til. Stykket er skrevet af Karin Sjørup Østedgaard som også har instrueret børnene og musikken og sangteksterne er af Marco Martino. Se forestillingen kl. 13.00.
I Det Grønne Hjørne kan man finde, opdage og lade sig inspirere af økologiske påhitsomhed og smarte idéer som kan gøre hverdagen mere grøn og bedre for miljøet. Børnene kan både stille deres kæledyr op til dyrskue og eventuelt få præmieret deres kanin eller undulat mellem kl. 10.30 – 11.30.
For de voksne kan man bytte planter hos Agendaforeningen Nordvest – husk her de planter du vil bytte! Bor man i lejlighed kan man lade sig inspirer når tv-kendte Signe Wenneberg kommer forbi til en snak.
Derudover er Det Grønne Hjørne fyldt med info-boder om grønne tiltag og Københavns Fødevarebank stiller op med smagsprøver og demonstration af hvordan madspild kan blive til måltid. Hvis din cykel trænger til et tjek – så sving den forbi ’Pimp Your Bike’ hos folkene fra Bolsjefabrikken – det er gratis.
Kom forbi årets sommerfest og lad dig inspirere og underholde med bogboder, loppemarked, café, tombola, sæbekasse Grand Prix, ponyridning og meget mere.
For børnene er der et helt børnehjørne med hoppeborg, snobrød og værksted.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter