Mandag 25. september 2017
Er bankerne ved at afskaffe den danske krone i Brønshøj-Husum?
Skrevet af - - 14. juli 2014, 17:54:58

Alle kan ved selvsyn konstatere, at de mindre butikker har det svært her i området. Tomme butikker med ”til leje” skilte præger bybilledet. Det er som et tandsæt, hvor hver anden tand mangler. Noget kønt syn er det ikke.
Det er op ad bakke for handelslivet. Konkurrencen er hård fra bl.a. internetvirksomhederne, der ofte holder til i udlandet, hvor skatter, afgifter og andre udgifter er lavere.
Vi er dog stadig nogle stykker, der hænger ved endnu. Men vi ser med bekymring på den seneste udvikling, hvor bankerne bliver pengeløse. Skal der bruges byttepenge må vi på en længere rejse for at opdrive denne efterhånden sjældne vare. Og når omsætningen skal i døgnboksen, må mange af os igen tage på en travetur til Vanløse.
I takt med at flere og flere butikskæder og tankstationer har anskaffet tyverisikrede betalings systemer, bliver de små butikker stadig mere sårbare, især når vi ikke kan komme til at aflevere vores daglige omsætning i banken. Skal de små butikker til at sikre sig på samme måde som de store kæder samt hyre professionel pengetransport til at afhente omsætningen, så kan vi med sikkerhed garantere, at der ikke bliver råd til huslejen – med det resultat at vi lukker.
Derfor opfordrer vi til, at der ikke sker yderligere serviceforringelse på området, og at der findes en løsning for butikkerne i bydelen, hvor bankerne er blevet pengeløse og der ikke længere er døgnbokse til rådighed.
Vi vil gerne fortsat yde den service at kunne modtage gode danske kroner i vores butikker.
Hilsen
Ib Andersen: FA Motor-Sport;
Maj-Britt: City El-Service a/s;
Ulla Christensen: KC Møbler
Tahira Ashraf: Body & Fashion
Klaus Juhl: Husum Glarmester
Annette Møller: Leg Godt

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter