Torsdag 27. april 2017
thrane
Jørgen Thrane har boet i Brønshøj hele sit liv. Han er udlært som værktøjsmager og var i en række år våbenmekaniker i Forsvarets Krigsmateriel Forvaltning. Foto: Kaare Vissing.
Erindringer om folkestrejken og befrielsen
Skrevet af Kaare Vissing - 7. juli 2014, 15:10:47

Besættelsen 1940-45 er utvivlsomt den periode af Danmarks historie, der er beskrevet bedst og bredest. Allerede mens dens mange dramatiske begivenheder udspillede sig, blev der skrevet derom. Umiddelbart efter befrielsen – da ordet atter var frit, og mens de ofte dramatiske oplevelser endnu stod i frisk erindring – udkom der en flom af bøger skrevet af de involverede parter. Og siden er fulgt vægtige værker af professionelle historikere, som med stor indsigt har samlet de mange indviklede tråde og dertil har kunnet drage fordel af, at tiden tillod åbning af flere og flere arkiver.
Derimod kommer der næppe mere noget nyt frem om de store linjer gennem erindringer fra nulevende personer. Det er nu godt og vel 70 år siden besættelsen fandt sted, og alle datidens centrale beslutningstagere er døde – kun nogle få modstandsfolk, som var purunge dengang, er tilbage. Dog lever der endnu mange, der var børn i ”de fem forbandede år”. Og de kan stadig bidrage med viden om, hvad der rørte sig især i det nære miljø. Således kan Jørgen Thrane, født i foråret 1935 og i dag bosiddende på Brønshøjvej, fortælle om nogle episoder under krigen.
Som dreng boede Jørgen på Hvalsøvej 42A, st. tv. – i en gul murstensejendom bestående af to opgange. Han var ni år under folkestrejken i sommeren 1944. Da det gik hedest til den 30. juni og den 1. juli, søgte især unge aktivister at hindre de tyske soldaters fremfærd ad Frederikssundsvej ved Brønshøj Torv. Da fik han en skræk i livet, som rører ham dybt den dag i dag, når han fortæller derom:
”Pludselig kørte en tysk lastbil op ad Hvalsøvej og holdt foran vores hus – tyske soldater sprang af og for ind i opgangene. Her gennede de alle mændene ud og kørte dem væk, også min far. Vi var alle meget nervøse for fædre og ægtemænd. Men godt to timer efter kom de velbeholdne tilbage. Tyskerne havde sat dem til at rydde barrikader oppe ved torvet.”
Fra huset på Hvalsøvej kan man se ud ad Lejrevej og op mod vandtårnet på Brønshøjvej. Under krigen lød derfra sirenen i tide og utide – og det gav Jørgen og mange andre børn mareridt i mange år efter krigen. Men der var også opmuntrende oplevelser:
”Da frihedsbudskabet lød i radioen om aftenen den 4. maj 1945, blev der røre i hele ejendommen, som havde en hyggelig gårdhave. Nu var mørklægningens tid endelig forbi – lamper og forlængerledninger blev slæbt udenfor, og hele haven blev lyst op. Og hvor det end kom fra, så var der ægte kaffe – hvor man ellers havde måttet nøjes med den lidt kedelige erstatningskaffe. Vores nabo Madsen, der boede i 42B, st. th., kom ud med et ”skydejern”, en pistol, som han skød op i luften med til alles begejstring. Men jeg tror nu ikke, at han var med i modstandsbevægelsen. Så havde jeg nok hørt om det.”

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter