Fredag 21. juli 2017
Der blev spillet Street tennis udenfor Tingbjerg Skole. Foto: Brian Lindberg Jensen.
Feriecampen er i gang
Børn fra Tingbjerg var i gang med aktiviteterne
Skrevet af Mette Røhrmann Bau - 14. juli 2014, 17:55:58

På Tingbjerg Skole var der gang i feriecampaktiviteterne, der kører i tre uger. Børnene kom ind gennem døren, skrev sig på en liste, og så var de i gang.
”Man skal ikke tilmelde sig, bare møde op,” fortalte camp-koordinator Anders Lagerberg.
Feriecampen er arrangeret af Københavns Kommune. Det er muligt for børnene at afprøve en masse forskellige aktiviteter, og det er de forskellige sportsforeninger, der står for undervisningen.
Den mest populære sport i sidste uge var futsal – indendørs fodbold med en lidt mindre bold. Der var et overtal af drengen, der drønede rundt i salen, mens der blev heppet fra sidelinjen.
”Der er hele tiden en koordineret turnering i gang med små 6 minutters kampe, og de lærer faktisk en masse af at spille kampe med hinanden hele tiden.” fortalte Anders Lagerberg.
Udenfor var der gang i street tennnis. Der var sat små net op på asfalten, og så skulle der skydes hen over nettet. Aktiviteten var ikke det store trækplaster, men ifølge Anders Lagerberg, var det stadig vigtigt, at den var der.
”Det handler om, at vi tilbyder mange forskellige ting, så vi når hele vejen rundt. Dem der ikke har interesse for fodbold, skal kunne finde andre aktiviteter, selvom der møder færre op.”
I løbet af feriecampen har Tingbjerg Skole omkring 70- 80 børn dagligt. Feriecampen kører ikke kun i sommerferien, men også i andre ferier i løbet af året. I løbet af dagen kan børnene gå rundt mellem de forskellige aktiviteter, der er i gang fra 10- 14.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter