Torsdag 29. juni 2017
Barrikade på Frederikssundsvej ved Brønshøj Torv. Bagved til højre ses Bella Bio-bygningen, hvor Brønshøj Bibliotek har til huse i dag. Foto: De bragte fotos menes alle at stamme fra folkestrejkens første dag, fredag den 30. juni, og de bringes med tak til Frihedsmuseet og Lars Cramer-Petersen.
Folkestrejken i sommeren 1944 (1:2)
Skrevet af Kaare Vissing - 1. juli 2014, 11:20:45

Den københavnske Folkestrejke i juni-juli 1944 blev med sine 100 dræbte og 700 sårede den mest dramatiske begivenhed under Besættelsen 1940-45. Den var en følge af de foranstaltninger, som den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best indførte som svar på modstandsgruppen BOPA’s succesfulde sabotage af Riffelsyndikatet den 22. juni. Især blev københavnerne provokeret af det udgangsforbud mellem kl. 20.00 og 5.00, der trådte i kraft mandag aften den 26. juni.

Gå-tidligt-hjem-strejken
Den første reaktion på udgangsforbudet kom fra B&W. Ud fra devisen ”otte timers frihed” gik arbejderne hjem allerede kl. 12.00 – så de fik det rette antal fritimer, inden spærretiden indledtes kl. 20.00. Denne gå-tidligt-hjem-strejke spredte sig de næste dage til byens andre arbejdspladser.
Sideløbende med strejken eskalerede volden i gaderne. Især gik det voldsomt til på Nørrebro og Vesterbro – med adskillige dræbte og sårede til følge. Vejret bød i disse dage på tropisk hede – selv om aftenen – og især de unge ville ikke tvinges til at sidde inde i de små, lumre lejligheder allerede fra kl. 20.00. Det blev en folkeforlystelse at trodse udgangsforbudet. Når tyske soldater eller danskere i det forhadte Schalburgkorps kom farende gennem gaderne – til fods, på cykel eller i bil – for at beskyde de formastelige, flygtede disse ind i opgange og baggårde – blot for at dukke frem igen, når fjenden var forbi.
For at hindre tyskerne i at komme hurtigt frem, byggede befolkningen barrikader og anrettede bål tværs over gaderne – en taktik der indebar, at man også søgte at standse sporvognskørslen. Torsdag den 29. juni blev adskillige sporvogne afsporet og væltet, og nogle sporvognsfolk blev udsat for trusler og vold. Ofte dukkede fjenden op og beskød de folkemængder, der gik til angreb på de store køretøjer. Under disse forhold nægtede sporvejsfunktionærerne at køre ud næste dags morgen.

Folkestrejken
Sporvognsstandsningen blev signalet til den folkestrejke, der brød ud fredag morgen den 30. juni. Nærmere undersøgelser viser dog, at de store arbejdspladser – som følge af den tyske terror – allerede tidligt om morgenen havde besluttet at strejke hele dagen. Denne optrapning bredte sig med lynets hast til byens funktionærer, telefondamer og butiksansatte.
Inden middag var hele hovedstaden lammet – bortset fra voldsomme gadekampe. Forretninger med formodede nazistiske indehavere fik smadret ruderne og stjålet inventaret. I værste fald blev butikkerne brændt af. Denne skæbne ramte blandt andet stormagasinet Buldog på Nørrebrogade – en nyhed der spredtes på bedste indianermanér byen over.
Tyskernes svarede igen på opstanden ved om aftenen at besætte og lukke byens gas-, vand- og elværker.

Ballade i Brønshøj
Københavnernes oprør udspillede sig også i det ellers dengang lidt provinsielle Brønshøj. En særlig god kilde til begivenhederne her er digteren Martin A. Hansens beretning ”Juli 44”, som han skrev ”under jorden” hos sine venner Henny og Viggo Pommer på Hvedevej 51. Fra villaen nær Utterslev Mose fortæller han især om, hvad der skete oppe på Brønshøj Torv og Frederikssundsvej.
Det er dog i det illegale blad Information, man kan læse om et lidt forsinket Sankt Hans bål, der antændtes natten til den 29. juni:
”På Bellahøj flammede kæmpebål, og da brandvæsenet et par gange havde slukket dem, stak ungdommelige elementer ild på selve Bellahøj-Dyrskuets store trætribune! Den brændte hele natten, et kæmpebål, som lyste over hele storbyen, men unægtelig en dyr form for demonstration.”
Da folkestrejken brød ud den 30. juni, gik det også hedt til på Brønshøj Torv. I sporvejssløjfen stod tre linje 2-vogntog. Disse blev søgt hentet af Københavns Sporveje, som dog måtte opgive sit forehavende, dels på grund af de mange barrikader på Frederikssundsvej og dels på grund af de kraftige tyske skyderier på strækningen. Herom fortæller Martin A. Hansen:
”Der var ustandselig skydning oppe på Frederikssundsvej. Folk havde af cykelstativer, brosten, fliser, trækvogne bygget barrikader både foran og uden for torvet, så vogne ikke kunne komme igennem. Der er stadig vagt ved af yngre mennesker, som flyver ind i opgange og sidegader, når de bemandede tyske vogne viser sig. Ved siden havde de indrettet en bom, som cyklister kunne komme igennem. En enlig dansk betjent blev hilst med hurra, og en dansk politivogn fik med megen begejstring lov at slippe igennem.”
Tyskerne greb ind med hård hånd for at få fjernet barrikaderne. Herom fortæller digteren:
”Heroppe (KV: Frederikssundsvej) har patruljerne stoppet forbipasserende og sat dem til at bortrydde barrikaderne (som er bygget op igen, så snart tyskerne er om gadehjørnet). De truende bøssepiber fik folk til at arbejde hurtigt, ….”
Politiets Situationsmeldinger fortæller, at der blev skudt fire personer på Brønshøj Torv kl. 15, men ikke om de omkom, og at en mand blev dræbt og en anden såret kl. 16. Måske er det denne udåd, der uddybes af Martin A. Hansen den 1. juli:
”Her på torvet kom i går en kvinde gående sammen med et par tyskere. Nogle unge mennesker råbte mær efter hende. Hun vendte sig om og skød to af dem, den ene gennem nakken, så kuglen gik ud af munden på ham, og han var dræbt på stedet.”
Der udspillede sig dramaer andre steder end på og omkring Brønshøj Torv. Ganske kort fortæller Martin A. Hansen: ”Et femårigt barn blev dræbt ved sporvognssløjfen i Husum. En lille pige blev skudt i benet på en villavej her i nærheden.”

Hvorledes gik det dagen derpå? Eskalerede urolighederne eller faldt gemytterne til ro? Læs herom i næste uge, den 1. juli!

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter