Lokale rollemodeller underviste i kampsport
thaiboksning-40.jpg
Jiar Ali gav gode råd om de forskellige positioner i thaiboksning. Foto: Brian Lindberg Jensen.
Thaiboksning på EnergiCenter Voldparken

Det startede som en succes allerede på førstedagen. Der var thaiboksning på programmet på EnergiCenter Voldparken i forbindelse med aktiviteterne i FerieCamp.

De cirka 20 unge drenge og piger lærte en masse grundlæggende teknikker og fik prøvet om kampsporten var noget for dem.

”De unge får lov til at snuse til sporten. Vi prøver at give dem noget viden og en god oplevelse,” fortalte Jiar Ali, der er en af de to thaiboks-undervisere i FerieCamp-ugen.

Sammen med Adil Juanmiry står han for thaiboks-aktiviteten, der underholder børn og unge en hel uge.

”Vi er selv fra lokalområdet, og sporten er blevet en livsstil. Noget vi bruger en masse tid på og ikke kan undvære. Den følelse vil vi gerne give videre til andre unge, der måske ikke har en ting, de går op i,” fortalte Jiar Ali.

Ifølge Lisette Willeforte, der har ansvaret for FerieCamp, er det præcis en af grundtankerne bag FerieCamp:

”Vi arbejder meget med, at de unge fra lokalområdet bliver undervisere eller hjælpere i forhold til aktiviteterne. De fungerer som gode rollemodeller for de børn og unge, der er i området.”

FerieCamp har kørt i tre uger og alle børn og unge har været velkomne.

”Der er mange børn i det her område, der ikke kommer på sommerferie. Men de får en masse oplevelser på FerieCamp, der gør, at de alligevel står med en masse gode ferieminder bagefter,” fortalte Lisette Willeforte.

 

1 kommentar om “Lokale rollemodeller underviste i kampsport”

  1. Kevin Luu siger:

    Hej! Jeg mit navn er Kevin Luu jeg tænker på om denne kampsport er noget med Street selvforsvar eller er det lige som alle andre kampsport (jeg går allerede til taekwondo)

    Men jeg kan måske komme der over en dag hvis det er okay

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top