Torsdag 27. juli 2017
-Børnene hang på mig, hvor end jeg gik. Foto: Majbritt Winberg.
Mit livs største oplevelse
Majbritt Winberg rejste til Fiji som frivillig
Skrevet af Dorthe Brandborg - 1. juli 2014, 10:50:35

Hvad hvis du vinder en million. Hvad vil du så bruge pengene til? Sådan lød spørgsmålet til Majbritt Winberg, da hun for et par år siden sad og hyggede sig med en veninde.
-Jeg tænke over det et stykket tid og svarede: Så vil jeg arbejde som frivillig et eller andet sted i verden, fortæller 36-årige Majbritt Winberg fra Brønshøj.
Svaret satte sig som et brændemærke i hendes sjæl, og hun begyndte straks at sætte penge til side hver måned for at få råd til at tage af sted.
-Jeg fik lov til at holde 10 ugers ferie fra mit job i bilbranchen, og rejste til Fiji med Projects Abroad for at arbejde med børn.
Det er ubetinget den bedste oplevelse i mit liv, forsikrer Majbritt Winberg, der også har fået et andet syn på livet, efter hun er kommet hjem.
-Jeg har fået en bedre fornemmelse af, hvem jeg selv er. Jeg har fundet en ro inden i, og så er jeg ikke mindst blevet mere bevidst om, hvad jeg bruger mine penge til, og om de ting jeg køber nu er nødvendige. Jeg sætter i alle tilfælde mere pris på det ting, jeg har, siger Majbritt Winberg, der synes det var svært at komme hjem igen.
– Det værste var at rejse fra alle børnene. Jeg havde jo lyst til at tage dem med hjem. Men jeg har planer om snart at rejse derud igen, fastslår Majbritt Winberg.

 

Uddrag fra Majbritts dagbog
En lang rejse mod Fiji starter…

Det er med sommerfugle i maven, jeg efter 27 timer lander i Nadi. Klokken er 6.00 om morgenen, og personale fra Projects Abroad står klar i lufthavnen til at tage imod mig. Jeg mødte min hostmom, som er Meme, der arbejder på det lokale Projects Abroad kontor.
Da vi kom hjem, fik vi morgenmad og en god snak om forventninger og ønsker. Da jeg er meget kræsen, var det vigtigt for mig at få fortalt, at der er ting jeg ikke spiser, og at jeg ikke ville støde nogen. Men jeg ville være åben for at prøve nye ting, hvis bare det var okay, at jeg kunne sige til, hvis jeg ikke kunne lide det. Hun satte pris på min ærlighed og syntes, at det var en god idé.
Jeg fik sovet et par timer, og herefter gik vi en lang tur, hvor jeg fik vist, hvor de forskellige ting var. Da jeg ankom en weekend, havde de fleste andre frivillige planer, så jeg tog med i lufthavnen næste morgen og tog imod en ny pige. Det var rigtig hyggeligt og rart at møde én, der var ligeså ny i landet som mig.

En måneds undervisning
Endelig skulle jeg starte arbejdet. Hjemmefra havde jeg ønsket at arbejde på børnehjem 2 måneder, men fik 1 måned på en skole og 1 måned på børnehjemmet. Så det var med lidt skuffelse, at jeg startede på Nadi Primery School. Efter 1 dag elskede jeg at være på skolen. Jeg valgte at være i klassen med de små 5-6-årige.
Det var en ubeskrivelig følelse at være i klassen. Der var kamp om min opmærksomhed, og alle ville se, hvad jeg lavede. Jeg fandt ud af, at jeg er rimelig god til at folde ting af papir, så jeg blev udnævnt til art teacher. Jeg mødte som regel lidt i otte og startede morgenen med at lege på gulvet med børnene.
De er overraskende gode til engelsk, hvilket gør det let at kommunikere med dem. Jeg øvede meget tal, farver og bogstaver med børnene. Selvom jeg ikke ligefrem reddede hele verden, var det utrolig givende og en dejlig oplevelse at være på skolen. Jeg var rigtig glad for, at jeg fik en hel måned med alle de skønne børn.
Der var 2 ugers skoleferie imens jeg var på Fiji, hvilket betød, at jeg var i sommerskole den første uge. Da jeg ingen erfaring har i undervisning, var det ikke en opgave, jeg var helt tryg ved. Jeg skulle nu have en 6. klasse sammen med en anden frivillig uden lokale lærere. Men jeg talte med personalet hos Projects Abroad og de lavede work shops, hvor vi kunne få ideer og planlægge, hvad vi ville lave med børnene.
Det gik overraskende godt. Vi lavede en masse opgaver og legede med børnene, og de elskede det. Selvfølgelig skulle de lige prøve os af et par gange, men sådan er børn jo. Vi lavede musikquiz og specielt vores skattejagt med quizspørgsmål var en stort hit.

Mit humanitære projekt
Så blev det tid til at arbejde hos Treasure House. Jeg var meget spændt på at starte, men blev hurtig klar over, at det også ville blive svært mentalt. Børnene var åbne og søde at være sammen med.
Jeg passede de mindste børn og gav dem mad, lavede lektier med dem der gik i skole og trænede lidt med de børn der havde handicap. Der ankom en ny lille dreng til børnehjemmet, da jeg var der. Det var svært for mig at forstå, hvordan moderen bare kunne aflevere ham. Han var lille, underernæret og understimuleret. Som personalet gjorde mig opmærksom på, så var det bedre, at de fik ham, end der ikke blev passe ordentligt på ham.
Personalet på Treasure House gør en kæmpe indsats, men jeg følte bare ikke, at de havde de nødvendige redskaber til at hjælpe de børn, der havde handicap. Det gjorde det til tider hårdt at være der. Men jeg følte bestemt, at jeg var med til at gøre en forskel. Det var meget livsbekræftende at se, hvor glade børnene var, og jeg synes, at danske børn kunne lære meget af børnene på Fiji.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter