Tilbud til rygerne
Undervisning2.jpg
Rygestopkurser har hjulpet mange til et sundere liv. Billedet er fra et tidligere hold, hvor der typisk er 10-12 deltagere. Foto: Mark Thyrring
Forebyggelsescenter Vanløse-Brønshøj-Husum i Indertoften 10 tæt ved Vanløse Station er igen parat til at hjælpe de borgere, der ønsker at starte på en ny livsstil efter sommerferien med bedre sundhed og flere penge til andre ting end tobak

Der afholdes gratis rygestopkurser for alle voksne, som ønsker at kvitte tobakken, og det første hold starter tirsdag den 5. august, kl. 13.30. Næste hold mødes første gang den 21. august, kl. 16 og det tredje hold starter tirsdag den 16. september4, kl. 14. Alle hold mødes 5 gange og ved fuld deltagelse i kurset udstedes til hver deltager en værdikupon på 1.000 kr. til nikotinerstatning.
Tilmelding til rygestopkurserne kan ske hos Stoplinien på tlf. 80313131 eller på hjemmesiden www.kk.dk/fc.
Fra den 13. august afholdes der hver onsdag, kl. 16 gratis rygestopcafé i Forebyggelses-centeret i Indertoften. Tilbud-det henvender sig til borgere, der overvejer at stoppe med at ryge, er i gang med et rygestop eller allerede har lagt rygningen på hylden. Her kan man komme forbi til en kop kaffe og en snak med andre i samme situation og med en rygestoprådgiver. Deltagelse er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top