Torsdag 27. juli 2017
Foto: Karsten Jørgensen.
Ud af komfort-zonen
Skrevet af Karsten Jørgensen - 14. juli 2014, 18:40:55

Sommerferien er ofte der, hvor man vælger det nemme, afslappende og behagelige, fordi resten af året er så travlt og hektisk og fuld af forpligtelser. Det har jeg også gjort, men iår gav min datter Julie mig en ny udfordring, som jeg valgte at tage imod: at gå camino på pilgrimsruten i det nordlige Spanien, kun udstyret med en rygsæk, gode vandresko og appetit på oplevelser.
Pilgrimsruten begynder i Sydfrankrig, går op over Pyrenæerne og til katedralen i Santiago de Compostela, ikke langt fra Atlanterhavet, hvor legenden siger at apostlen Jakob ligger begravet. Det er i alt 774 km, men da vi kun havde 14 dage til rådighed, valgte vi at nøjes med de sidste 261 km fra byen Astorga, hvor vi tog vores første skridt i halvmørke kl. 6 om morgenen, kun med gule muslinger og pile som de symboler, vi skulle følge resten af turen.
De næste to uger gik vi op til 28 km om dagen, visse strækninger i bagende sol, andre i tæt tåge, og opdagede, at den virkelige udfordring er, at man fra den ene dag til den anden forøger den konstante vægt på benene med 8-10 kg. En anden udfordring er de refugier man overnatter på, sovesale med op til 50 senge, hvor der både er sælsomme dufte af svedige tæer og andet, samt voldsomt snorkende vandrere, som vi næsten fra begyndelsen med fælles humor kaldte for ’Bjørnebanden’.
Efter de første godt 150 km, hvor ’pilgrimmene’ var fordelt på alle mulige nationaliteter, sluttede en tæt strøm af spaniolere sig pludselig til os. Og det er der en meget konkret forklaring på: I Spanien er det sådan, at éns chancer for at få et job øges, hvis man kan fremvise et certifikat på, at have gået camino. Betingelsen for det er dog, at man som minimum har gået de sidste 100 km før katedralen i Santiago de Compostela.
Dagsrytmen er enkel. Man står op, på med rygsækken, nyder naturen – bjerge, skove og maleriske landsbyer – og går i næsten total stilhed, mens ’den mentale harddisk’ bliver ryddet. Befriende, fordi de eneste konkrete ting, man skal forholde sig til er, hvad man skal spise til frokost og hvor man skal sove om aftenen. Og så skal man selvfølgelig hele tiden huske, at fylde sin vandflaske og have lidt sødt i bagagen, hvis man går sukkerkold.
Nu kan man godt få den tanke, at Julie og jeg er lidt frelste og vil pege fingre ad andre, som vælger det mere komfortable. Men nej. Som de fleste andre er vi i vores hverdag også afhængige af computere, telefoner, bil og diverse teknologiske hjælpemidler, men det er en befrielse at opdage, at man sagtens kan vriste dem af sig og leve i en eller anden form for pagt med naturen og livets mere basale behov. Jeg tror, at det indimellem er sundt for os alle, at tage en time-out og leve ’au naturel’ – i hvert fald for en periode. Og jeg vil varmt anbefale andre at prøve det.

Kærlig sommerhilsen
fra Karsten Jørgensen

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter