Vi smider kattekillinger ud som affald
Kattekilling.jpg
På grund af den milde vinter i år er der ekstra mange kattekillinger lige nu, oplyser AniCura Københavns Dyrehospital.
Nyfødte kattekillinger lider hård skæbne om sommeren

Trods de lune plusgrader er sommeren for mange danske huskatte bogstavelig talt den rene kattejammer. Danske katteejere dumper nemlig i disse dage masser af kattekillinger i offentlige skraldespande, containere og på rastepladser. Det oplyser AniCura Københavns Dyre-hospital og Dyrenes Beskyt-telse.

”Det er korrekt, at vi her i juli modtager rigtig mange kattekillinger, som folk finder efterladte rundt omkring. Alt for mange katte ikke er steriliserede og kommer i løbetid hver 14. dag, hvilket resulterer i store sommerkuld. Killingerne kan være udsultede og dehydrerede, når vi modtager dem. Derfor er det altid bedre aflevere dem på internater eller hos dyrlægen med det samme. Og så anbefaler vi naturligvis, at katteejere får steriliseret deres kat, så problemet ikke gentager sig,” siger adm. direktør og dyrlæge hos AniCura Køben-havns Dyrehospital, Jens Eslau.
50-80 katteopkald dagligt
Hos Dyrenes Beskyttelse modtager man i disse dage omkring 50-80 ”katteopkald” om dagen. Langt størstedelen relaterer til efterladte kattekillinger.
”Vi oplever lige nu et boom i antallet af opkald fra private danskere og vores 200 frivillige kredsformænd over hele landet, der melder om mange efterladte kattekillinger. Det er ikke ualmindeligt, at folk efterlader dem i skraldespande, container og på rastepladser, f.eks. i en pose eller taske. Samtidig melder vores internater, hvor killingerne kommer i pleje, om travle dage. Alle disse killinger kunne undgås, eller i hvert fald reduceres betydeligt, hvis blot katteejere viste ansvar og lod deres katte neutralisere,” siger projektleder hos Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top