Torsdag 27. juli 2017
Mikkel Wiene, souschef på Brønshøj Skole. Foto: ef
Åben Skoledag på Brønshøj Skole
Skrevet af Erik Fisker - 19. august 2014, 13:51:48

Brønshøj Skole på Klintholmvej inviterer til Åben Skoledag lørdag den 23. august, kl. 9-12, hvor skolen har inviteret lokale foreninger, klubber og kulturinstitutioner til at stille op i skolegården for at fortælle og vise elever, forældre, lærere og andre interesserede, hvad de har at byde på.
– Vi ser skolen som en central aktør i lokalområdet, hvorfor det også er vores opgave at være med til at styrke sammenhængskraften i Brønshøj, siger souschef Mikkel Wiene. – Derfor har vi i dialog med lokaludvalget arrangeret en dag på skolen, hvor de lokale foreninger, klubber og kulturinstitutioner kan fremvise den mangfoldighed af fritidstilbud som Brønshøj rummer. Derudover håber vi som skole at kunne etablere kontakter til en række af de eksisterende foreninger, klubber og kulturinstitutioner, som vi på sigt vil kunne drage nytte af i et samarbejde i skoleregi, siger Mikkel Wiene.
Dagen bliver betragtet som en omlagt skoledag, og det forventes, at alle skolens børn kommer forbi i løbet af formiddagen med deres forældre.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter