Mandag 24. juli 2017
Foto: Christian Ove Carlsson
Blovstrød ubesejret i 26 kampe, indtil Hvepsene slog til og vandt 9-1
Blovstrød - Brønshøj 1-9 (1-3)
Skrevet af Christian Ove Carlsson - 12. august 2014, 23:33:53

Brønshøj uddelte tirsdag aften øretæver til Blovstrød, som inden dagens kamp var ubesejret i 26 kampe. Værterne bragte sig dog foran efter 16 minutters spil, da en løs bold havnede for fødderne af Søren Tømming som resolut sparkede bolden i mål til 1-0. Nu lurede den store overraskelse og de mange fremmødte Blovstrød borgere lugtede pokal overraskelse, for indtil dette tidspunk var det værterne som viste mest gejst.

Målet fik Hvepsene ud af dvale dog uden at imponere, og så scorede Fleckner til 1-1 efter 27 min. og små 5 minutter efter var det Granskovs tur til 1-2. Så gik der 10 minutter hvor alle lige skulle se tingene lidt an, og så slog Granskov til igen. Minuttet efter var det så Lazerevic tur. Brønshøj gik til pausen med en 3-1 føring.

Efter pausen skruede Brønshøj op for tempoet og pasningsspillet blev hurtigere. Nu var forskellen pludselig meget tydelig og Brønshøjspillerne gjorde hvad der passede dem. Blovstrød skal have stor ros for deres fightervilje og selvom de var bagud, kæmpede de hele kampen igennem. Målscorerne i anden halvleg var Dalgaard, Granskov, Thinter Mikkel Christensen og  Raahave nettede to gange.

Efter kampen udtalte Brønshøj træner Carit Falch: “Vi vidste at der kom et hold der ikke har tabt i 26 kampe, og de kom med en enorm energi og det var årets kamp, så det er vigtigt at man går ud og tager opgaven seriøst. Det gør vi ikke helt i starten og det er derfor vi indkasserer et mål og vi hænger ikke sammen” –  ”og så var det rart at der var nogle spillere der fik scoret nogle mål, det er det fede ved sådan en kamp”

_MG_0063 _MG_0100 _MG_0166

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter