Mandag 24. juli 2017
Der blev heldigvis ikke brug for de 1000 indkøbte regnslag, da Carmina Burana blev opført på Bellahøj Friluftsscene i lørdags. Foto: Kaj Bonne.
Carmina Burana indtog Bellahøj Friluftsscene
Det blev et brag af en koncert og et flot bevis på, hvad Bellahøj Friluftsscene kan formå
Skrevet af Dorthe Brandborg - 25. august 2014, 14:07:12

Det var en kølig men heldigvis tør aften i lørdags, da 70 sangere fra Diabolus koret, sopranen Susanne Elmark, sanger Povl Dissing og bassen Jens Brückner under ledelse af John Høybye blæste den mørke aftenhimlen omkuld med de smukke og sjove sange af Carl Orff.
Bellahøj Friluftsscene viste sig fra den bedste side, og godt 1200 tilskuere valgte at tilbringe en aften med picnickurve. Rundt på amfiteatrets græshylder var der opstillet stearinlys i hvide papirsposer, som oplyste hele publikums­området, og på scenen var der et imponerende lysshow.
-Det eneste minus var, at Københavns Kommune havde glemt at åbne til herretoiletterne. Men ellers var det en kanon oplevelse. Der var magi i luften, og der var en uudtalt begejstring. Povl Dissing beviste, at han faktisk kan synge opera, Susanne Elmark skruede helt op for blusset og Jens Brückner fik vist, hvad han formår, fortæller Hans Lind, der selv synger med i koret og har været en af drivkræfterne bag opsætningen.
-Vi var rigtig glade korsangere bagefter, og det er uden tvivl den største oplevelse, vi nogen sinde har haft med Carmina Burana – det siger ikke så lidt, for vi har efterhånden sunget værket mange gange, indrømmer Hans Lind, der håber, at der fremover vil komme rigtig skub i Bellahøj Friluftsscene.
-Brønshøj fortjener, at den scene bliver brugt. Den har så mange muligheder, fastslår Hans Lind.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter